Ulovligt Opført Kolonihavehus - skal jeg købe?

Hejsa!

Jeg er total gør-det-selv nørd (ikke ekspert!) og har endelig fundet OG fået økonomisk mulighed for at købe en kolonihave i 8000 Århus C. Når jeg har købt kolonihaven + grund + forenings udgifter, har jeg ca. 20.000 kr til at lave huset færdig med.

Grunden er til at overskue (400 kvm) og på grunden er et nybygget hus (33 kvm) med 3 væge og et tag.....
 - de fleste materialer ligger på grunden under en pressening.

Projektet er gået i stå (tidligere ejer) og er derfor til salg som det står (med 3 væge og et tag) Huset har stået åbent i den ene ende og fra gulvet, siden 2015 og har derfor (måske) fugt i taget men det er slet ikke det værste eller det mest kompliseret. 

Jeg har netop i dag fået følgende besked på mail:

"Der er tale om et ufærdigt hus opført i gode materialer.

Huset står 2,10 m fra skel mod haven ved siden af reglerne kræver, at det er 2,50 m fra skel.

Huset skal gøres lovligt senest 1. april 2020. Det gøres opmærksom på, at huset IKKE kan sælges igen, før det er lovliggjort.

 Det kan gøres ved at:

a)  Pille det ned og bygge det lovligt op igen.

b)  Flytte væggen, der vender mod skel, så der bliver de 2,50 m til skel som reglerne kræver.

c)  Endelig kan det overvejes at grave de få pkt.fundamenter fri, leje en kran til at løfte huset, og placere det i den anden ende af haven. (kran = 6-8000kr)
"


Nu er mit spørgsmål så følgende. 

1. Er det overhoved muligt at grave punkt fundamenter fri? Er de ikke støbt ned i jorden med cement?

2. En kran? Lyder mega DYRT og omfattende.

3. Er der, i Kolonihaver, skelpæle eller hvordan kan man (jeg) vide hvor skellet går og dermed om ovenstående er 100% korrekt? (ikke at jeg går ud fra at de taler usandt, men jeg vil naturligvis gerne vide 200% hvor skellet er, før jeg går igang med et evt. projekt)

4. Kan det svare sig at bygge huset færdig på stedet nu og så INDEN April 2020, løfte det op alt inkl. og SÅ flytte det? På den måde har jeg tid til at få sparet lidt mere op, efter at min opsparing forsvinder total ved købet alene. 



Måske det også skal nævnes, at jeg er alene (single) og ikke har en særlig stor omgangskred der kan hjælpe, så jeg skal lave ALT alene eller med købt arbejdshjælp (da jeg ikke går ud fra at nogen har lyst til at arbejde gratis for deres blå øjnes skyld)

Så selv om jeg har MEGA meget lyst til det her kolonihavehus og selv om omfanget af arbejde slet slet ikke afskrækker mig, faktisk drømmer jeg om plantegninger og lægter, så bliver jeg også nød til at være realisisk inden jeg takker ja tak til huset (deadline 13. Juli) om det økonomisk er et projekt jeg har råd til. 

Jeg har ikke undersøgt noget endnu overhoved, fordi jeg først fik mailen i dag og slet ikke ved noget om det her, så jeg tænkte jeg ville hører herinde henover weekenden og så tjekke priser fra mandag. 

Huset har iøvrigt heller ikke har hverken strøm eller kloakering (skal også laves men ikke 1. prioritet for mig) Der er indlagt kold vand på grunden. 


På forhånd TUSIND TAK for jeres tid! :)




Hejsa! Jeg er total gør-det-selv nørd (ikke... Vis hele indlægget
34 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Hvad er der på af tag, det sorte kunne skyldes utætheder i taget (eller manglende udluftning i vinters)

Kunne det være en mulighed at korte huset op, så afstanden blev de 2,5 meter til skel.

Afhængig af på hvilken led, kunne det jo være en nem opgave. 


Vi prøver igen, i morgen --

@Ev elmand.. Jeps.. men du ville sige det samme om mig, hvis du så mit "fodtøj"  - jeg går gerne i 5-fingers... (søg det på Alun.dk , hvis du er i tvivl..)
@Je_ns - hvis det lige kunne skæres af og kortes.. så var det jo fedt.. men jeg synes jo, at kolonien skulle kunne dokumentere, at skellet er "lige der"..
I min optik, er der gået "pernittengryn" i denne sag.. men hvis kolonihaven er modstander, så er det bedre at finde noget andet.. det er simpelthen ikke kampen værd...

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Kære Alle

Tusind tak for jeres meget tankevækkende kommentar - jeg læser dem alle med stor interesse og tager noter med overstregningstuch som det store ordensmenneske jeg er.

For lige at komme én, sød men også meget latterfremkalende kommentar til livs (fra Ev Elmand aka Erik) så kan piger godt gå med guldankelkæde, lædersandaler med bling bling og stadig være ret badass!!

Det skal ikke være en "pisse konkurrence" - for jeg vinder alligevel - men da jeg var 18 år arvede jeg en bondegård med alt hvad dertil hørte. Den styrede jeg selv mens jeg gik i skole og fik en længere vidergående uddannelse. Da jeg ikke kunne holde ensomheden ud længere, lejede jeg gården ud til en ret anerkendt forfatter og arkæolog, som ville opdrætte hendes racekatte i stalden.

Desværre havde hun lidt problemer med at se forskel på stald og stuehus, så i Januar 2010 endte det sådan her https://www.youtube.com/watch?v=4i-9y1md8Ms

Derudover har jeg gået Camino France 3 gange (875 km) senest på 23 dage og Camino via de la Plata (1000 km) på 31 dage.

Jeg har i dag mit eget on-demand rengøringsfirma (RenRen.dk) og arbejder virkelig hårdt, alle uges dage - når jeg endelig slipper ud af mine dejlige Birkenstock sandaler, elsker jeg at gøre mig "piget" igen, fordi store dele af mit liv, er gået med fysisk hårdt arbejde, som for ca. 50 år siden ville blive betegnet som "mandearbejde"

Jeg er meget alene kva mit job og firma, men netop derfor ønsker jeg mig mere plads, til at være kreativ når jeg har fri - det er alt andet lige, svært at spraymale, slibe, lakere og generelt lade fantasien lege med møbler, søm, skruer, jord og sten i en lille lejlighed på 2 sal i Århus midtby.

Jeg har en del brødre og et par aldrende forældre og hvis jeg er virkelig sej - og ikke konfliktsky - så kan jeg begynde at indkræve alle de flytte-ombygnings-trailerkørsels-tjenerster jeg har ydet de sidste 20 år

Jeg vender tilbage når jeg har talt med Bestyrelsen  

Føj da for en omgang med din dejlige gård, man nægter næsten at tro før og efterbillederne, at så flotte rum på så forholdsvis kort tid ligner L****

Håber da forsikringen har kunnet hjælpe dig.


Vi prøver igen, i morgen --

Det er jo netop der sådan en side som denne har sin styrke OG svaghed. Havde jeg stået overfor dig og set dine muller  såee. Men nu så jeg kun sandalerne og tænkte på en studerende med griller i hovedet. 

Jeg har ellers ALDRIG givet udtryk for køns forbehold, men jeg kunne lige se ( i mit hoved ) unge studerende gå fast i denne "suppedas"

På med vanten og kom i gang. Og kom endelig med alle de spørgsmål hvor folk her kan hjælpe. 

Det var dog ligegodt - - - - - -. Ja jeg så videoen. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce

Desværre ender det med "kattedamer" og "hundeopdrættere" næsten altid med minus til udlejer.. så der tor jeg godt, jeg kan svare for @Annel.. hun må bare kaste pengene i kloakken.. :-(

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jeg vil mene at det er et problem at der er ren muldjord under gulvene, da det giver en del opstigende fugt og dermed gode betingelser for råd i træværket.

Der burde have været sand / kapilærbrydende lag, for at undgå fugt nedefra.

Dine fotos siger mig det meste: ned med huset. 

1. Det har stået for længe for lud og koldt vand. Derfor er bla tagfineren på vej til skimmelhimlen.

2. Væggene er lavet forkert. 

3. Du har ingen mulighed for at holde fugt ude nedefra med rå jord så tæt på spærene. 

Men du er en knøv pige, så skru det fra hinanden og start forfra.

FORDELEN   At Du selv kan designe huset efter dit eget hoved!


 

1) at lave samletank til kloak midlertidigt er en fin ide, hvis du regner med at have et færdigt hus i en længere periode, inden kloakeringen bliver færdig i foreningen. Hvis ikke, så er det måske ikke besværet værd, og jeg havde istedet lavet kloak et par meter ud af huset, og benyttet et campingtoilet i mellemtiden.

2) Efter at have set billederne af huset, og de mange ting der skal laves om, så ville jeg personligt foretrække at starte forfra. Så kan du få det lige som du vil have, og skal ikke gå med bekymringer omkring, hvorvidt det eksisterende nu er lavet godt nok.

Huset står alt for lavt i forhold til terræn. Der kan ikke ventileres nok under huset, hvilket er vigtigt i forbindelse med punktfundament. Læser du i bygge reglerne, er det ligeledes et krav, at konstruktionen er hævet 15-20cm over terræn. Så ud over eventuelt at skulle flyttes sidevejs, skal huset efter min mening hæves min. 15 cm.

Jeg hæfter mig ligeledes ved, at der ser ud til at taget muligvis allerede er fugtskadet. Det ligner på billederne, at tagkonstruktionen er forkert, idet der mangler udluftling under pladerne. Der skal være 150cm2 ventilation pr/m tag, således at opstigende fugt kan forsvinde ud langs undersiden af krydsfinerpladerne, ellers bliver de sorte af skimmel, som dem her ser ud til at være. Når der isoleres skal der være 5cm afstand mellem underside af krydsfineren, og oversiden af isoleringen. Dette er lidt besværligt at sikre nedenfor.

Jeg er selv midt i en byggeprocess, hvor jeg laver langt det meste selv, i HF Vesterled lidt længere nede af Søren Frichs Vej. Jeg er på ferie frem til slutningen af Juli, men mødes gerne til en snak om reglementer, mulige løsninger efter ferien, hvis du har lyst. Ikke at jeg er ekspert, men har brugt lang tid på at sætte mig ind i reglerne for kolonihaver i Århus.


I den første tråd står flg : har jeg ca. 20.000 kr til at lave huset færdig med. 

> tvivler stærkt på det kan lade sig gøre, bygge materialer er dyre og 20.000 de flyver hurtigt når der er taget hul på dem.

gælder den nye br18  også for kolonihaver eller er det kun for beboelses huse, for så får man da et problem her hvis reglerne skal overholdes.

Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis