Jeg har bygget et par højttalere i mdf og lavet dem hvid højglans.
Det kræver en seriøs indsats men du kan sagtens få et særdeles flot resultat med ganske almindelige materialer.
Jeg grundmalede (hæftegrunder) 3-4 gange, og mellemsleb korn 120. Så fik de vel 10-12 lag topmaling (almindelig blank vandbaseret maling til træværk) med en fin lakrulle.
Det efterlader en nydelig appelsinhud, som du så sliber væk. I praksis sliber du vel 2-3 lag maling af igen, med finere og finere sandpapir (jeg sluttede med våd korn 2000).
Ved at køre en fugtig klud over emnet kan du se om du mangler steder, samt skarpt lys fra en side, så skygger let træder frem.
Så polerede jeg med auto polish, først med maskine, og derefter med hånden, og her taler vi mange timer.
Men hvis ikke grundarbejdet er på plads, så vil den blanke overflade afsløre selv den mindste lille fejl
Efter grundmaling...
Appelsinhud før slibning.
Efter polering...