Det kommer sandelig an på hvor meget der er flået ud.
For at starte i den store ende, så tror jeg ikke det bliver nødvendig med hverken beton kanon eller beton pose.
Jeg synes stort set altid man kan udfylde et hul der er blevet lidt for stort med små trækiler. Her mener jeg 2 små dele af tøjklemme, tandstikker eller tændstikker. Hvis tandstikker bankes ind så der ikke er plads til flere og så skåret glat af med overfladen, så kan det nemt holde en lille gardin skrue.
Det er jo også en mulighed at banke en større plugs ind, og en mindre ind i midten af denne. Så skal den store flækkes oppe i halsen, så den kan udvide sig når den mindre bankes ind.
Det er faktisk ikke så let at bore plugs ind i polyfylla.