Anhængertræk, elproblem, Skoda Fabia 2013

Havde problemer med lyset på traileren. Adskildte stik på bil og trailer for at rense. Samlede ledninger og stik som det fremgår af beskrivelserne set her på Nettet. Alle steder jeg læste så det ud som om der er en standard for farver på ledninger og deres placering, hvilket jeg rettede mig efter ved samling, men intet lys på traileren virkede. På bilen virker alt lys. Efter mere læsning på Nettet finder jeg ud af der i trailersystemet på bilen sidder en styreboks indvendig bag beklædningnen på venstre bagskærm. Styreboksen har to lysdioder som viser om boksen er forbundet korrekt og er i orden. Den viste at alt var ok. Nu er fejlen fundet. Trækket er et eftermonteret Thule træk med tilhørende ledningsnet og automatik fra tysk firma Jaeger. Ledningerne har ikke samme farver som vist i det jeg troede var standard og jeg havde derfor forbundet dem forkert på bilens stik. Fandt Thule anhængertræk på Nettet og så der den korrekte forbindelse af ledninger og stik på bilen og vupti nu viker det hele. Ledningerne under traileren var rådne og havde sprunget en sikring. Har revet gamle lygter og ledningsnet af traileren og købt en lygtebom med 7 m. ledning og stik hos Biltema, 299,-kr.

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg er nu slet ikke sikker på at en lygtebom på en trailer er lovlig. Mener at lygterne skal være fastmonteret. En lygtebom er dog sikkerhedsmæssigt meget bedre end noget fastmonteret der ikke er i orden.


Søren O

Du har næsten ret Søren. Jeg har lige siddet og læst reglerne for trailer omregistrering m.v. og her er der kun krav om at nr.pladen skal være fastgjort så den ikke umiddelbart kan fjernes. Der står hvilke lygter der skal være, men ikke at de skal være fastgjort. Jeg har monteret nr.pladen på bommen mellem lygterne så der er nr.plade lys og bommen bliver hægtet på med to stropper. Bommen tages af og opbevares tørt i garagen når traileren ikke benyttes, derved størst sikkerhed for det elektriske er i orden når det er i brug. Håber man kan forstå argumentet og vil se gennem fingre med unøjagtigheden, hvis der er interesse herfor.

Venlig hilsen, Erik B. Hansen 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis