Hejsa,
Jeg søger noget perspektiv/vurderinger på en situation jeg står i.
Min hustru og jeg har netop fået totalrenoveret et 70'er hus vi købte tidligere på året. Det inkluderer bl.a. komplet fuldspartel og malerarbejde af vægge og gipsloft - udført af professionel maler.
Male -og spartelarbejdet blev udført i en ekstrem tør periode i slutningen af april.
Nu er vi så flyttet ind og der er henover 1-1.5 uge begyndt at komme lange lodrette revner (max 1 mm tykke) i væggene (mest ydervægge, og 1 revne i en skillevæg).
Der var ikke synlige revner i væggene da vi strippede alle vægge for tapet inden maler skulle komme og udføre deres arbejde. De revner der var, har de fyldt ud og sat armeringstape på. Her er der ikke kommet revner igen.
Maler har haft fagmand (fra producenten af maling og spartelmasse) med ude og besigtige revnerne. Han mener det skyldes revner i gasbetonvæggen (alle ydervægge er mursten udvendigt, hulrum, og så gasbetonvæg indvendigt). Men jeg bider mærke i at hverken maler eller fagmand har set sådanne revner før efter udført malerarbejde. Fagmand fralægger ansvaret fra maleren og mener det er en forsikringssag.
Min bekymring ligger i at vi lige så stiller spotter flere revner (de opstår løbende).
Inden jeg begynder at melde noget til ejerskifteforsikring og husforsikring, vil jeg gerne have en vurdering fra forummet her. Hvad tror i det er? Hvad ville i gøre i vores situation? Kan det evt. være pga forkert udført spartling? Det skal siges at der IKKE er filt på væggene. Fagmand mente at det er ligegyldigt. Filten ville bare revne eller lave "bølger" hvor revnen er.
Jeg ser frem til at høre fra jer :)