Støbning af betongulv i værksted

Hej alle Lds'ere.


Jeg skal til at støbe betongulv i det ene af mine to værksteder (hænger sammen via en dør)

Gulvet er ca 16 kvm, og skal bære en Drejebænk på ~1200kg og en fræser på ~1000kg, samt div. Skabe på ~300/400kg.

Jeg er dog i tvivl om hvordan og hvorledes det skal gøres, - altså vedr. Tykkelse på grus, flamingo, rionet og endelig beton lag.

Der skal ikke tænkes på slanger til gulvvarme 😉


Håber i kan komme med et par gode fif, så det kun skal laves én gang 😂😎


Mvh 



8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej,

Kan du komme med lidt mere information? Hvor meget isolering har du plads til? hvilke gulvbelægning skal du have? 



/K

Hej

Og tak for svar.

Jeg kan prøve.  Gulvet skal alligevel graves ud, så jeg formoder jeg kan lægge lige så tykt et lag i som der er behov for?

Belægningen tænker jeg bare skal være rå beton. Men gerne så fin en overflade som muligt.  Men alt er relativt. Det er bare til et værksted.  Mvh

Hej igen,

Hvis du alligevel skal grave ud, så vil jeg anbefale at få minimum 300 mm isolering i - formoder at værksted er opvarmet, når du har maskiner til at stå.

Jeg ville lave følgende opbygning.

50 mm Afrettet sand på bæredygtig lag.

300 mm isolering med en trykstyrke på G eller S 80 grundet de forholdsvise store punktlaster. 

20 mm afstandslister.

Armering 1015 - dvs 10 mm stål med 150 mm maskestørelse - den grove armering er igen på grund af punktlaster. Husk at der ved overlæg skal være to hele masker, som ligger dobbelt.

120 mm betondæk.  Her er der mange valgmuligheder! Uanset overfladebehandling, så skal det være beton med agressiv tilslag da olie osv. kan skade overfladen på betonen. 

Du kan enten støbe det med flydebeton eller “normal beton” oftes kaldet G beton eller sætmålsbeton. Hvis gulvet skal stå rå, så er et glittet betongulv det rigtige, men også det sværeste at udføre. Fordelen ved et glittet gulv er at, det er helt lukket i overfladen og kræver derfor ikke videre behandling.

Det “nemme” alternativ er at støbe det med flydebeton og derefter slibe det! Ulempen er dog at det vil kræve at du giver det en overfladebehandling, hvis det ikke skal støve når du fejer og det tager imod alt skidt.

Personligt ville jeg lave et glittet gulv. Prøv at høre en lokale murer om har erfaring med dette. Det vil måske tage 2-3 timer at ligge betonen ud og en time om at glitte det. Og glem alt om at blande betonen selv, det er ikke besværet værd! Det koster måske 3500 leveret de 2 m3.


/K

Her er hvad Aalborg Portland har om støbte gulve:

https://www.aalborgportland.dk/default.aspx?m=3&i=6

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
O.M.E skrev den 26-06-2018 06:22:32
Gulvet skal alligevel graves ud, så jeg formoder jeg kan lægge lige så tykt et lag i som der er behov for?

Du kan ikke grave under soklen, så ud er nødt til at starte med at finde ud af, hvor langt ned den går.

Annonce

Hej


Tak for jeres svar 😃

Det lyder ikke helt forkert med ~ 300mm isolering.

Jeg har ikke endnu varme, hvilket er et kæmpe minus. Især når jeg skal arbejde mig varm om vinteren. Hehe

Men planen er en varmepumpe.


Skal der lægges nogen form for plastik/dampspærre?

Hvad udgør det kapilarbrydende lag, som jeg altid har hørt om man bør have?


Jeg er måske lidt ude i at jeg bare gør 'hullet' klar, og så får en murer til at lave det endelige arbejde. 


Mvh 

Isoleringen udgør det kapilarbrydende lag, hvis du minimummhar 150 mm.


/K

Okay, super.

Hvad med plastik? eller radon sikring?


Mvh

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis