Jeg skriver da jeg ejer en 100 år gammel landejendom. Stuehuset er et klassisk rødstenshus med 1. Sal og karnap midt på bygningen.
Bygningen ligger på en skråning og regnvand fra taget afledes på begge sider af karnappen, men afledes blot ud på jorden.
På begge sider af karnappen er der synlige, gamle, sætningsskader, som er blevet repareret og synes at være “i bero”.
Bygningen er dog noget skæv - det virker som om karnappen er sunket væsentligt mere end resten af bygningen, og hælder en smule. Så gulvet i huset (trægulv med punktfundamenter) hælder også “ned af bakken” og vinduer i karnappen hælder også mærkbart.
Hvad vil i anbefale at gøre ved så gammelt et hus. At det er lidt skævt generer mig ikke, men er naturligvis ikke interesseret i at huset styrter sammen