Hej Forum
Jeg håber at der er nogle kloge hoveder der har nogle idéer her.
Min udfordring er et højt (80%) fugtniveau i mit sommerhus - selv i disse dage, hvor vi har 25-30 grader.
Sommerhuset er i gasbeton og muret indvendigt. Væggene er isoleret med små Lega. og der er 100 mm på loften oven på alucraft. Huset virker generelt ret tæt.
Der er friskluftventiler i alle rum og jeg har en næsten ny varmepumpe, der kører året rundt.
Alligevel har vi denne høje luftfugtighed og fugten skal jo komme et sted fra.
Væggene virker tørre og der er udhæng som gør at der ikke kommer vand på væggene.
Jeg mistænker selv gulvet, som er klinkegulv - de "smukke rødbrune" fra 70'erne som ligger over hele huset.
Iflg. tegningerne skulle gulvet været opbygget med 15 cm pladebatts og en betonlag på 10 cm.
Under flamingo skulle der være 20 cm. grus med plastfolie ovenpå. Men det er jo selvfølgelig ikke sikkert at det er overholdt.
1. Hvordan kan jeg undersøge med sikkerhed om det er fugtoptræk via gulvet? Gulvet virker altid køligt - på alle tider af året.
2. Hvordan kan jeg fugtspærre gulvet effektivt? Findes der f.eks. en sikker tæt (måske flydende) membran som jeg kan smøre på, hvis jeg fjerner klinkerne? Eller er jeg nødt til at banke gulvet helt op og starte forfra?
4. Jeg kan ikke se at fugten kan komme andre steder fra - men jeg er meget lydhør
3. Alle gode idéer og råd er meget velkomne!
På forhånd mange tak for jeres input
Mvh Baumann