Nok nemmest at komme igang med sketch-up. Har aldrig selv brugt det, men udbredelsen har været med lynets hast. Den hurtige moderne med inkluderet BIM og block construction er rewit, og vil du have multikunstneren, som kan ALT, men til gengæld godt kan være tung at komme igang med, så er det AutoCAD. Der findes også lightversioner, og gratis mobil apps, men det er med begrænsede funktioner - ikke at du nødvendigvis behøver dem alle, for det gør du helt sikkert ikke, men er man vant til alm. ACAD, så mangler der altså noget. SketchUP vil være mit umiddelbare bud. Det er så vidt jeg ved nemmest at komme igang med, og du kommer ret hurtigt til et brugbart resultat - også i 3D. Men det er et multiplatform program, så funktionerne er mere generelle, end hvis du f.eks. havde adgang til ACAD architectural desktop, som er specifikt beregnet til husbyggeri. Men det koster!
Ingen erfaring med luft-vand varmepumper i det hele taget, men i luft-luft slår ingen Panasonic. De har størst erfaring. som sagt tidligere: Overvej NØJE og REALISTISK hvordan et fremtidigt forbrug kommer til at se ud. Ikke bare mens du bor i det, og bygger dit rigtige hus, men også bagefter. Vil det som feriehus være beboet så konstant at varmen altid er over 15° om vinteren f.eks.? Hvis ikke, så ville jeg ikke vælge vandbåren varme. Bare fordi nr. 1 er bedst, betyder ikke nr. 2 er dårlig. Stillet op i den rette sammenhæng kunne nr.2 faktisk vise sig at være nr. 1, selvom både tal og anmeldelser siger noget andet. Papir er fint nok som vejledning, så længe du styrer udenom vildledning, men de rigtige forbindelser kommer du til syvende og sidst selv til at beslutte. Jeg har allerede fortalt dig hvilke muligheder jeg ville overveje, og hvorfor... men du vælger. Helt selv. Overvejet off grid, nu du er i gang? solfangere/solceller? Pilleovn?
Mht. fundament, så er der forskellige muligheder. Du kan gå øko, og isolere med muslingeskaller, eller gå standard med enten leca nødder, polystyren osv. Der er nærmest lige så mange muligheder, som der er folk. Du skal bruge hvad der passer til dit byggeri, så soklen er tilpasset væggene osv. Der findes utallige detaljer hos både sundolit, Rockwool, Leca og hvem der nu ellers er leverandører. Jeg kan anbefale at anskaffe/låne SBI 214 for at få nogle af sammenhængene, regler og lovstof på plads også. Det er dog kun en anvisning, og ikke lovstof, som BR, men den er lavet på baggrund af BR, og alle konstruktioner i den er derfor at betragte som forhåndsgodkendte. Du kan vælge at gøre tingene anderledes, men så kan du komme til at stå overfor dokumentationskrav og med en bevisbyrde.
Hvis du vælger almindelige gitterspær bestiller du dem bare på tømmerhandlen med en plan af huset og beskrivelse af taget, som f.eks. ønsket hældning, udhæng, let eller tungt tag osv., og så får du en færdig beregnet plan med indtegnede ankerpunkter osv. sammen med spærene. En færdig spærplan simpelthen. Hvis du overvejer åbent til kip, ensidig hældning eller andet, hvor du selv kommer til at skære spærene, så står du selv med beregningerne, medmindre du stadig vælger at få leveret af en spærproducent. Det hjælper noget at ved et sådant tag overstiger isoleringsbehovet som regel den statisk nødvendige styrke, men en tommelfingerregel siger at højden på tømmeret normalt skal være min. 1/20 (gælder kun bjælkespær - gitterspær og saksespær er meget spinklere, fordi de afhænger af konstruktionen i spæret, fremfor dimensionen alene) af spændet, altså fra kant til kant af anlægsfladerne. Normalt placeres spær 1m c-c, men kan ændres hvis det f.eks. kniber med at opnå tilstrækkelig styrke ifht. spændet, eller du f.eks. ønsker at sømme krydsfiner undertag direkte til spærene - i sådanne tilfælde reduceres spærafstanden, så det passer. Det vil i statikkens tilfælde betyde et mindre besøg hos en konstruktør/ingeniør, for at få alle laster på plads, og sikre at taget overholder standarder og forskrifter. Glem for alt i verden ikke ventilering af tagrummet (mellem isolering og undertag) ...det er livsvigtigt for max. levetid at der er frit flow overalt i tagrummet fra fod til kip.
Hvis du ønsker synlige spær, som f.eks. en timberframe, eller bare fritlagte hanebånd/tænger, så vær opmærksom på at spærfabrikkerne kun bruger 2" spærtræ og tandplader. De er ligeglade med hvad der bliver synligt. Med andre ord, så kræver fedt træ og tømmersamlinger besøg andre steder, som f.eks. et savværk/trælast, en ingeniør og en bindingsværksworkshop eller en tømrermester med sådanne erfaringer.