Vurdering af håndværk

Hej,

Som nogen måske har lagt mærke til, har jeg haft lidt problemer med kvaliteten af arbejde, en håndværker har leveret.

Idag fik vi at vide af ham, at vi “flueknepper” og har for høje forventninger. Jeg vil gerne prøve at finde ud af om jeg virkelig flueknepper i ubetydelige detaljer, så jeg håber i tør kommentere på et par billeder. Jeg er klar over at billeder kan være svære at vurdere, men er virkelig i tvivl om jeg er uretfærdig overfor ham.


Jeg har 7 lamper (ud af 21), hvor Troldtekt loftpladen er blevet flosset og hullet for stort. Ifølge håndværker er dette at forvente med Troldtekt, da fibrene vil “rive” hullet op. Jeg vil mene at det kunne være undgået med et finere kopbor, og det er som sagt heller ikke et problem ved alle lampehuller - er jeg uretfærdig her?

Kabelføring til udtag bagved køleskab, kogeplade, ovn, tørre/vask osv, er afsluttet på denne måde. Jeg havde forventet at man havde monteret en indmuringsdåse, så man bedre kan lave en pæn afslutning - hvad er det normale/korrekte at gøre?

Derudover har vi haft uoverensstemmelser omkring montering af døre/karme, der ikke ser for pænt ud, og ikke lukker til. Hans forklaring er der, at det er et gammelt hus, og det lever op til normal standard - det har jeg haft oppe at vende i en anden tråd.

Der har også været noget omkring montering af Troldtekt som jeg ikke har været helt tilfreds med, som vi heller ikke bliver enige om.


På hans endelige faktura havde han lavet en regnefejl på lidt mere end 62000, hvilket jeg selv var nødt til at regne igennem for ham, før han kunne se det- fair nok, det kan være en fejl. Ellers er han ret afvisende overfor ovenstående - det med udtag har han ikke kommenteret overhovedet.

Jeg skal sige at projektet har stået på, mens jeg har været bortrejst, så langt det meste af kommunikationen har foregået vis mail. Jeg har haft et par familiemedlemmer til at gå det igennem, efter at håndværkeren havde meldt alt færdigt, hvor der blev fundet en del ting, som vi ser som fejl og mangler. En liste blev lavet og sendt til ham, som han åbenbart har taget ret ilde op. Jeg har det lidt sådan at jeg hellere end gerne betaler sidste faktura, men synes at hans kvalitetskontrol lader meget tilbage at ønske... men er det fordi at jeg er hysterisk?

Beklager det meget lange indlæg, men ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gribe situationen an...


 

Hej, Som nogen måske har lagt mærke til, har jeg... Vis hele indlægget
11 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Dan H skrev den 20-05-2018 09:34:52

Lige for at få termerne på plads:

Bygherren er opdragsgiver (opgavestiller) og ham, der definerer og betaler opgaven - altså dig.

Du har så hyret en hovedentreprenør (tømreren), der så har hyret underentreprenører til vvs og el.

Afhængig af aftalen mellem dig og tømreren har han ud over ansvaret for sit eget arbejde også ansvaret for underleverandørernes arbejde (har han afgivet tilbud på den fulde entreprise eller har han blot formidlet kontakt mellem dig og de øvrige håndværkere).

Hvis det var mig, ville jeg klassificere det sjuskede elarbejde som "shit happens" - her kan man skændes herfra til dommedag om det er godt nok, og det er under alle omstædigheder i småtingsafdelingen.

Men dørkarme, der ikke er i lod og vater, er objektive fejl, så jeg ville få et bud på, hvad det vil koste at få monteret døre korrekt og tilbageholde dette beløb. Husk i et følgebrev at skrive, at du er i stand til og har vilje til at betale, men at du ikke mener, han er berettiget - for at stå bedre, hvis han truer med inkasso eller retssag.


Du har ret, jeg roder rundt i termerne.

Håndværkeren har givet bud på den fulde opgave, hvor han står for at hyre øvrige håndværkere ind - så han står med ansvaret.

Eftersom at kablerne ikke er ulovlige (men bare sjusket i mine øjne), vil jeg ikke gøre mere ved det. Jeg har ikke været klar nok i min aftale med ham, da jeg havde en formodning om at det ikke var sådan man afsluttede en installation - så det er min egen skyld.

Jeg vil få en tømrer ud og give en pris på det resterende arbejde, og følge dit råd omkring tilbageholdelse af det beløb - mange tak.


 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis