Bygning af bro

Jeg påtænker at bygge en bro over et vandløb ved vores sommerhus. Jeg regner med at lave en ståforskalling af armeret beton på hver brink som IPE bjælker skal hvile på. Den fri spændvidde mellem de 2 beton fundamenter bliver ca. 200 cm. De 2 fundamenter bliver ca. 150 cm lange hvor IPE bjælkerne fortsætter ind over. Jeg regner med at bruge 5 stk IPE 120 bjælker 500 cm lange og svejse 8 mm plade på som køreplade. IPE bjælkerne forankres til fundament. Hele brodækket bliver 350 cm bredt og 500 cm langt hvoraf de 200 cm således er frithængende. Hvilken belastning kan jeg regne med at broen kan holde til. Jeg vil gerne kunne køre over med en rendegraver (7,9T).

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen på LDS

Jeg kan ikke regne det ud, blot komme med et par bemærkninger. 

HEB bjælker er meget stærkere end IPE. 

Når den kun er 2 m lang kommer hele rendegraver vægt ikke på det frie spænd. Forhjul er ovre inden baghjul kommer ud på. Så det er mere interessant hvad den trykker på  baghjul / forhjul. 

Jeg går ud fra at 1 bjælke skal bære et hjul i værste fald. 

Prøv at sætte dine tal ind her 

Jeg har vurderet at et af dine hjul højst kommer til at veje 5000 kg altså et tryk på 50 kN ( forhjul med fuld skovl ) Og at trykket kan komme på 1 bjælke pr. hjul. Så bliver en IPE 180 belastet med 110% og en HE 180 B 38% Jeg ved godt at vægten er højt vurderet og at  nabobjælker hjælper lidt til, men det er begrænset hvor meget der overføres med 8 mm plade. 

Jeg er nok mere bekymret for dine 8 mm plader De får en understøttelses afstand på ca. 70 cm og rammer det ene hjul lige midt imellem 2 bjælker så vil en 8 mm plade bøje noget ned. 

Nu ved jeg ikke hvilken stålkvalitet du regner med, eller om det er fra plade du klipper op. 

Kunne du klippe dem op i måske 300 mm strimler og få bukket de lange kanter ned med f.eks. 25 mm. Så ville du få nogle " 250 mm brede  U profiler" med en helt anden styrke. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Kunne du ikke ligeså godt, ligge et passende betonrør i bækken, og lave broen på den måde, lavteknologisk og bomstærk. 

Men jo ikke så  flot løsning, som en rigtig bro.


Vi prøver igen, i morgen --

Det lyder som om det kun er i "tænke fasen" endnu. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

I dag er der et betonrør, så vi har brugt den løsning i mange år, og den er blevet skiftet flere gange fordi røret bliver knust og opfyld forsvinder, så det er kun en reparation af det bestående og jeg vil gerne have en mere varig løsning. Jeg har brugt linket men den er vanskelig at vurdere 100% udfra. Jeg mener at trykket på et hjul max. vil være 15 kN på bøjning om den stærke akse. Jeg Kender ikke forskellen på HEB og IPE men vil tage overvejelserne med vedr. HEB og pladetykkelse til smeden der skal lave det

Annonce

Ok 

Hvis du mener trykket er væsentlig under min værste vurdering, så kan IPE 180 godt holde. Men jeg kan ikke forstå at du mener det kun er 15 kN pr. hjul,  rendegraver vejer 8 tons, med ligelig fordeling kommer der vel 4 tons på broen samtidig, med 2 tons på hver hjul. Men så vidt jeg ved er det ikke ligeligt fordelt.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Linket beskriver jo kun en bjælke der går ud over et fasthæftningspunkt. Bjælkerne i en bro har jo 2 fasthæftningspunkter. Derfor mener jeg at belastningen kan fordeles på de 2 så 2 tons/hjul fordeles på 2 punkter. Men ja vurderingen med 15 kN er rigelig optimistisk, så derfor minimerer vi afstanden mellem soklerne til 1-1,5 m, der svejses fladjern på for at forbinde bjælkerne inden pladen svejses på og så går vi op i dimension på bjælkerne til IPE200

Jeg mener stadig at 180 mm kan holde, 

Med fladjern under så forstærker det pladen på samme måde som jeg beskriver. så det er helt ok. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis