Hej derude
Vi er ved at flytte og jeg skal have bygget et udhus ved det nye hus. Huset er et ældre pudset hus, så jeg påtænker at bygge et udhus, som også skal pudses.
Hvor vi bor nu har jeg, med jeres hjælp, bygget et udhus i træ (14 m2) med træbeklædning og 150 mm isolering i gulv, vægge og loft. Og termoruder. Det har stort set været unødvendigt med opvarmning for at holde det frostfrit.
Jeg overvejer at bygge det nye udhus i 19 cm LECA-blokke, da jeg tænker det er det nemmeste (og billigste), når jeg alligevel vil pudse det efterfølgende. Med 150 mm isolering i gulv og loft og selvfølgelig med termoruder. Også ca 15 m2.
Er der nogen der har erfaring med en lignende konstruktion og tør byde på, hvor vidt det stort set vil være frostfrit? Eller har alternativer til en konstruktion, som stadig skal pudses op og som giver bedre isolering?
På forhånd tak!
Mvh
Peter