Olie på sæbe"behandlet" egetræsbord

Hejsa,

Er der nogen der kan hjælpe med et spørgsmål omkring behandling af en egetræsbordplade? Vi ville oprindeligt have sæbebehandlet det, men har imellem tiden ombestemt os, og vil gerne give det olie. Vi nåede dog at give pladen en enkelt omgang med sæbespåner, og er nu i tvivl om hvad vi så skal gøre!? Skal det slibes ned på ny, skal vi give det grundrens, eller kan vi bare give det olie nu, da det ikke har fået mere en denne ene(og nok også lidt tynde) omgang sæbespåner?

Håber i kan hjælpe - på forhånd tak :-)  

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Brug aldrig grundrens på egetræ. Du risikerer misfarvninger.

Rens med vand, og kun vand. 

Du kan godt oliebehandle oven på sæbe, men påfør kun 1 lag der aftørres omhyggelig. 

Mange tak for hurtigt svar :-) 

Vi holder os til vand - men skal det ikke have noget mere olie end bare en enkelt gang? Det fik jo knap nok én omgang med sæbe, så træet er jo langt fra mættet. Eller hvad tænker du?

Du har ret - det fik jeg ikke forklaret grundigt.

Efter rengøring med vand, er der sandsynligvis stadig sæberester tilbage. De forlænger ofte oliens hærdning.

Normalt er olien hærdet på et døgn, men sæben kan forlænge hærdningen op til en uge.

Det betyder ikke noget for det færdige resultat. Du kan rolig giver 2 gang olie en eller to uger senere.

Du skriver du er træt af sæbebehandlingen. Jeg gætter på at den sporadiske forbehandling besværliggør renholdelsen.

Du kan også prøve at fjerne de værste pletter med sæbevand inden du giver olie. Nogle pletter er besværlige at fjerne. 

Dem kan du sætte i blød med krystalsæbe - det er kradse sager, så forsøg først på undersiden hvor det ikke ses, hvis det bleger eller misfarver.

Endnu en gang mange tak for svaret :-) 

Rart at vi ikke skal til at slibe det helt ned, men blot væbne os med tålmodighed.

Jeg er ikke som sådan træt af sæbebehandlingen - bordet er helt nylavet og er derfor ikke behandlet endnu. Vi gav den én omgang sæbebehandling(lidt tynd i det nok), men fortrød hurtigt, da vi egentligt gerne vil have bordet lidt mørkere. 

Der kom desuden synlige lim"pletter" frem efter vasken med sæbe - de skal vel slibes væk, ellers kommer de vel igen når vi giver olie!?

Det skal lige siges at det er et gammelt sildebensparketgulv i eg, vi har lavet om til bord :-)

Limpletter vil jeg forsøge at slibe væk. Gå forsigtig til værks, og slib kun i hånden. 

Kontroller med rent vand om limen er væk (lim og træ tager forskelligt imod vand, som ses som en forskel i dybden. Vand på råt træ trækker lidt ned, hvor vand på limpletten lægger sig på overfladen).

Gentag processen om nødvendigt til du når et tilfredsstillende resultat, men slib kun på tørt træ. Du kan fremskynde processen ved at tørre med en hårtørrer.

Du er en guttermand - mange tak for hjælpen!!  

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis