Du behøver ikke at lave en rist over faskinerne, vandet skal nok dræne væk, hvis du bare lægger grus eller skærver over.
Til gengæld er det vigtigt at vandet kan dræne væk fra bunden af dine faskiner (ellers bliver de hurtigt fyldt og så er du lige vidt).
Så når du graver ud, skal du undersøge jorden nøje i bunden af hullet til faskinerne (du kan evt. lave en test ved at hælde vand i bunden af hullet og se hvor hurtigt det dræner væk).
Og hvis der er problemer med at få vandet til at dræne væk fra bunden af hullet, skal du have lavet et drænrør eller en anden løsning, som gør at vandet kan komme væk.