Udskiftning af roset og opsætning af lampe

I forbindelse med opsætning af lampe har jeg måttet udskifte lampeudtaget/rosetten - hvilket ikke gik helt efter planen, da lampen ikke kan slukkes via kontakten.

I første omgang kunne jeg ikke pga. maling på den gamle roset se, hvor ledningerne fra udtaget sad i (bogstavkoderne) og måtte bruge farvekoderne til at lure, hvilke ledningerne der førte hvad. Der er tale om ialt 7 små ledninger (der stammer fra tre større): 3 sorte (der sad i samme indtag), 3 hvide(der sad i samme indtag) og 1 rød (der sad i eget indtag). Da huset er fra 60'erne tænkte jeg, at de sorte var nul, de hvide var fase og den røde var jord. Efterlods kan jeg godt se, at det nok ikke passede, da der kun var lampeudtag på rosetten til to ledninger (én koblet til den røde, og én koblet til de sorte).

Mit spørgsmål er nu: hvordan skal jeg placere de 7 ledninger i den nye roset?

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
ev elmand
ev elmand
18722 7480

Velkommen på LDS

De sorte er Nul => N

De hvide er Fase => P 

Den røde er lampens tændledning => L/M1 

Du har ikke jordleder i installation fra den tid. Din lampe skal så monteres på N og M1

altså til de sorte og den røde men det har du jo selv svaret på citat: (én koblet til den røde, og én koblet til de sorte).

Held og lykke.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
S. Fabrin
S. Fabrin
11341 4400

De sorte er med stor sandsynlighed Nul, så de sættes i klemmen mærket N. De hvide er fase og placeres i klemmen M2/L og den røde er så mellemledning og placeres i M1. Din lampe forbindes til sort og rød. Skulle det ikke virke, må du skrue afbryderen løs og se, hvilke farver der er forbundet til den. Det er tvivlsomt at der ført jord frem til lampestedet, når installationen er fra 60 erne. Kunne du ikke sætte et billede ind af den nye udløbsroset. At de syv ledninger kommer fra tre større betyder vel at de kommer fra tre rør eller kabler.


fase
Ååårhusianer
Ååårhusianer Trådstarter
4

Tak - kan nu se, når jeg vender den gamle roset rundt, at sort var placeret i 0, som antaget, rød var placeret i M1 og hvid i F - ændrer det på placeringen i den nye roset? Tegningen til den nye roset er ovenfor, mens billedet til den nye roset er her. 

I foreslår to forskellige placeringer af hvid i hhv. P (for fase) og M2/L ??

(og ja, jeg ved godt, at ledningerne sidder forkert på billedet :-) )

På forhånd tak :-)

Annonce
Annonce
S. Fabrin
S. Fabrin
11341 4400

Nej, det ændrer intet. Det det gælder om er, at ledningerne er samlet som i den gamle roset med hensyn til farverne. Og du er sikker på at alle ledninger har forbindelse i de respektive klemmer?

Jeg har foreslået sorte i N og hvide i M2/L og rød i M1. 

Erik har foreslået hvide i P. Det er den jeg har foreslået som M2/L. Der er ingen forskel i funktionen. Så du kobler din lampe til N og M1. 

Hvorfor bruger du for øvrigt et udvendigt udtag, når din installation er indrettet til et planforsænket udtag, som i mine øjne ville være meget pænere.


fase
Ååårhusianer
Ååårhusianer Trådstarter
4

Tak for hjælpen - angående den grimme løsning, er det korte svar: Jeg er en spade. 

Det lange svar er: fordi jeg ikke troede jeg kunne få fjernet den gamle roset med al malingen uden at ødelægge loftet (den manglede låg og havde været malet over en del gange af uransagelige årsager), og fordi jeg ikke troede, jeg kunne skaffe et låg, der passede ud over al malingen, så troede jeg, at jeg måtte bore en ny op over den anden, blot for at have noget pænt lampen kunne hænge i - jeg blev klogere, og nu er jeg så for næring/doven til at købe den pæne og hænge op i stedet. Men det kan være jeg ændrer holdning i morgen.

S. Fabrin
S. Fabrin
11341 4400

Kom der lys i lampen?  Hvorvidt du er en spade eller ej, vil jeg undlade at kommentere   


fase
Annonce
Steensen
Steensen
1904 8700

N= Nul. Stor til loop til/fra rosetten, lille til lampen.

P= Fase der skal loopes igennem lampeudtaget, typisk uden forbrugeren tilsluttes, men f.eks. en fugt styret ventilator kan have brug for den.

Jord/PE= Jord, som med nul, stor til loop, lille til lampe

M1/L er fasen der kommer via kontakten på væggen, også kaldet tænd ledningen

M2 samme som M1, bare så man kan tænde enanden lampe og/eller mere i samme lampe. F.eks. store lysekroner hvor der f.eks. er 12 pærer i, så kan man tilslutte de 4 til M1 og få hygge/acceptabelt lys, mens man tilslutter de resterende 8 til M2, så når der skal være fest eller fin middag, så er der fuld blus på. Blev brugt meget tilbage til glødepærerene for at spare på el-regningen.


 

Ååårhusianer
Ååårhusianer Trådstarter
4

Der er lys i lampen (og den kan også slukkes) :-)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x
Sponsor på LDS
Malgodt

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Populært lige nu

  1. Værktøj til cykelservice
    Værktøj og maskiner (læst 246 gange)
  2. Bålfad i støbejern
    Lav-Have (læst 20725 gange)
  3. Spot-loftlampe problemer
    Belysning (læst 363 gange)
  4. Viktualierum i gammel stald?
    Lav-Hus (læst 285 gange)
  5. Plæneklipper starter fint men går ud efter 5 sek.
    Værktøj og maskiner (læst 14683 gange)
  6. Kvalitet af blandingsbatterier
    Lav-Hus (læst 1030 gange)
  7. Udskifte punktfundament?
    Lav-Hus (læst 292 gange)
  8. Erfaringer med robotplæneklippere
    Lav-Have (læst 349 gange)
  9. Opus74 indmuringsdåse udvendigt?
    Lav-Hus (læst 156 gange)
  10. Plæneklipper har ujævn motorgang
    Lav-Have (læst 79191 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også