Hæve hanebånd

Hej allesammen

Jeg skal igang med at hæve min hanebånd, men er blevet i tvivl om hvorvidt det er sikkert det jeg har tænkt mig. Og så er det jo dejligt at opdage, at der findes sådan et forum hvor man kan få trykprøvet sine idéer :)

Huset er et murstenshus fra 1850'erne, oprindeligt med stråtag, nu med tegltag. Taget er halvvamlet.

Bjælkerne i bjælkelaget er ca. 7,5 meter

Spærenes dimensioner: 150x150 mm

Spærenes fulde længde: ca. 6 m

Afstand mellem spær: varierer men ca. 140 cm. (Der er isat hjælpespær ca. midt mellem disse, men lavet udvekslinger på mange af dem, fordi man har isat ovenlysvinduer)

Taghældning ca. 48 grader.

Taget er desuden oprettet med reglar 45x95, da man udskriftede taget til tegl.

Hanebåndene sad oprindeligt ca. 2 meter over bjælkelaget med undtagelse af det sidste hanebånd før gavlen, som sidder ca. 40 cm højere. Mod dette støder "halvvalmsspæret" (tre bjælker som går fra hanebåndet og ud i gavlen lige ved "knækket" til valmen.

Min plan er at hæve hanebåndene, så de sidder i samme højde som ovennævnte sidste hanebånd, altså 40 cm højere oppe. Jeg tænker at genbruge de gamle hanebånd, flytte et af gangen med midlertidig afstivning og montere dem på siden spærene med 16mm gevindstænger, bulldogskiver, spændskiver og møtrikker. Inden da isætter jeg skunkstolper mellem spær og bjælkelag ca. 85 cm inde fra tagfoden (Der har aldrig været skunksktolper før!). I de trekanert som her dannes mellem spær, bjælke og skunkstolper sætter jeg trekanter af osb 3 18 mm. Sidst overvejer jeg med skruer at pålaske spærtræ  45x225 på den ene side af alle spærene på stykket mellem tagfod og hanebånd.

Hvad tænker I om det, og tror i det er nødvendigt med sidstnævnte pålaskninger?

Glæder mig til at høre fra jer.

Tak på forhånd.

Bedste hilsner

Andreas





1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Både den trekant og din påtænkte 45 x 225 ville jeg ikke montere. Dine spær er jo allerede forstærket med 45 x 95 + mellemspær. Selv om de er udvekslet, har de alligevel en bærevne. Det du får lidt mere af når du flytter hanebånd er ned bøjning på  grund af det længere afstand. Men det afhjælper du ved at sætte skunkstolper op. 

Når du kommer til det så tror jeg du vil opdage at spær ikke står direkte oven på bjælkelag, så den osb trekant får ingen betydning undtagen at den generer din isolering. 

Du skal kontrollere at din rem ligger stabil. Du kan have en konstruktion hvor din rem ligger over bjælkelag, samt at spærfod er yderligere klodset op. Selv om dine spær er blevet forstærket, så er der et øget tryk udad, på grund af det tungere tag. Man kan sige at dine spær vil gå i spagat hvis de ikke blev holdt sammen. Og det er det væsentlige. Hvis du ser at din rem er på vej til at blive skrå, skal du ikke være nervøs og rette den op, men  det er vigtig at spærene i begge sider er direkte forbundet ind til bjælker i begge sider, så det træk kan optages igennem huset så det ikke bliver værre. 

Mit hus fra 1916 havde netop det problem, Den var født med tagsten, men fik eternit på ca. 1975. Det har jeg så igen udskiftet i 2015 med tagsten. Der har jeg skruet en kraftig vinkeljern ned på bjælker i hele husets længde, så der kunne etableres gevindstænger fra spærfod og skråt ind til dette stabile punkt.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis