Overkogssikring stopper oliefyr - årsag?

Vi har et Tasso oliefyrskedel og Sigmagyr styreenhed (RVP64.130) som laver knuder. Den lokale oliefyrsmontør kan ikke finde fejlen og jeg har mistet tilliden til hans kundskaber. Jeg vil derfor høre om nogen har en idé.

Huset er et weekend hus og i perioder, når vi ikke er der, skruer vi ned for alle radiatorer til frostfri indstilling. Der sker ofte det, at fyret så slår helt fra, når vi ikke er der, idet overkogssikringen tilsyneladende stopper fyret. Når 'overkogssikringen' aktiveres (reset) - så kører fyret igen.  Det er dog ikke godt i frostperioder at fyret går helt ud når vi ikke er i huset.

Samtidig har jeg observeret, at i perioder på 10-15 min efter brænderen har kørt vedbliver kedeltemperatur med at stige og jeg har set temperatur op til 110 grader C på displayet.  Mit spørgsmål er derfor:

1) Er det en fejl at kedeltemperaturen registrerer temperaturer over 100 C ? - eller er det normalt at kedeltemperaturen kan stige til mere end  100 C fordi vandet er under tryk?;

2) Er der en sammenhæng mellem overkogssikringen slår fra og observation af kedeltemperatur > 100 C?

3) Er der nogen der har et forslag til hvad der bør gøres?

bedste hilsner Langberg


mvh Langberg
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Når man taler om oliefyr så bør der ikke være en væsentlig stigning af kedeltemperatur efter at flammen er slukket. Men du kunne jo i første omgang sænke kedel temperatur så der er afstand til overkogs temperatur. Det er jo klart at overkog bør slå fra ved så høj en kedel temperatur som i tilsyneladende får. 

Det er ikke unormalt at temperatur kan komme op på mere end 100 grader når det er under tryk. Det ses ikke sjældent ved fastbrændsels fyr, selv om trykket der er væsentlig lavere. Desuden er det ikke verdens mest præcise termometre der er monteret i sådan et fyr. 

Du kan jo kigge efter om der stadig er ild inde i kammeret længe efter at fyret er gået i stå. Hvis dysen er meget slidt eller sidder løs eller ? ? kan der komme en del hele oliedråber ind i bunden af kedlen som ikke forbrændes normalt, men som står og brænder som et bål bagefter. Der må være et glas man kan kigge ind af. Eller brænderen sidder på et hængsel, så du kan dreje den til side lige når termostat har sagt hold. Husk at slukke alligevel så du ikke risikerer at den starter op lige ud i hovedet på dig. 

Du kan jo også lægge mærke til om brænderen normalt stopper ca. når ønsket temperatur er nået.  Ellers kan det jo være fejl i denne termostat der kun optræder en gang imellem. Og sådanne fejl er svære at finde uden længere tids observation. 




Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Det er jeg lidt uenig med Erik om.

Hvis der ikke er noget forbrug fra kedlen og brænderen har en rimelig stor ydelse, kan kedelvandet godt nå op på en så høj temperatur at overkogningssikringen klapper efter stop.

Det kan der gøres tre ting for at kurere.

  1. Nedsæt kedeltemperaturen, som Erik rigtigt siger. Dog ville jeg ikke gå under 60 grader hvis det er en pladekedel af hensyn til kedlens levetid.
  2. Drosle brænderens ydelse ned så brænderen skal have længere tid for at lave den samme mængde varmt vand i kedlen. Det gøres med en mindre dyse og måske pumpe i/på brænderen.
  3. Du lukker en smule mere op for varmen.     

Men jeg vil dog også forvente en oliefyrsmontør har så en stor viden at han kunne selv regne noget sådanne ud. Du må prøve en anden.     



Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

For lille/defekt ekspansion beholder

Få lavet en kedel shunt, nå du kører frostfri.

Måske kan ekspansion være årsag, Du kan tjekke vandtrykket når du starter op og senere når det er varmt. Så kan den gå fra 0,8 bar til 2,5 bar uden problemer.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce

Tak til Erik, Leif, Holgerduke og Elmand for respons på spørgsmålet om hvorfor overkogssikringen slår fra.

De gode betragtninger om årsagssammenhæng vil blive undersøgt når vi er på stedet hen over påsken og vi vil nok prøve som første step, at regulere kedeltemperaturen ned.

Til Holgerdukes betragtning om defekt ekspansionsbeholder skal lige nævnes at den blev skiftet for 3 år siden af samme oliemontør, som ikke kan finde årsagen til overkogssikringen slår fra.

bedste hilsner 


mvh Langberg

Jeg ville købe 1-2 varmluftblæsere og sætte dem til at starte ved ca. 2-5 grader - og så slukke Oliefyret når i ikke er der.

Hvis du har en af de moderne el-spare cirkulationspumper og den fx. står på auto, kan det hænde den ikke kan nå at flytte nok kedelvand i anlægget, med det resultat at kedeltemperaturen stiger så meget at overkogstermostaten kobler ud.  

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis