Nyt tag på garagen

Hej med jer. 


Vi har gennem de sidste 5-6 måneder fået sparet lidt penge op, og samtidig fået en positiv hilsen fra vores venner i SKAT, så hvis alt går efter planen, kommer der nyt tag på garagen til forårer/sommer.. Jeg er selv håndværker, og laver derfor arbejdet selv, sammen med et par kammerater. Jeg har dog et par spørgsmål inden jeg kaster mig ud i det. 


Min nuværende tagkonstruktion er ved at blive indtaget af borebiller og råd, så alt gammelt tag/konstruktion bliver fjernet.. 

Jeg har talt med naboen og de accepterer hvis jeg hæver tager 200 mm. så det nye tag kan isoleres uden at tage af højden inde i garagen.. Selvfølgelig bliver kommunen også søgt 😉


Men spørgsmålet lyder.. 

Hvis jeg hæver taget ved at lægge en rem på ydermuren, ligesom jeg har på huset, skal den så lægges på murstenene, og hvordan fastgøres den? 

Samtidig vil jeg lave rem i forskellig højde fra side til side, for at få lidt mere fald på taget.. Det er stort set fladt nu. 

Og sidst men ikke mindst. 4 af mine nuværende spær ligger i huller i muren på huset, da hus og garager er muret sammen. Hvad gør jeg her, hvis taget skal hæve med en rem. Kan man sætte en rem op på muren, så den får samme højde, som den jeg lægger på ydermuren? 


Håber i forstår mine spørgsmål 😁



Mvh. 
Olsen
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Skylder måske lige at sige, at den nye konstruktion bliver magen til den gamle, bare i behandlet træ, og ikke ubehandlet som de brugte i 75. 



Mvh. 
Olsen

Nu er det jo ikke så væsentlig hvor mange mm du hæver taget ud imod nabo, men mere hvor højt det bliver. 

Det gamle tag er sikkert fastgjort ned til soklen via nogle trækbånd ( galv. hulbånd) Så dem skal du jo genbruge, så stormen ikke løfter taget. 

Om remmen skal gøres yderligere fast ved jeg faktisk ikke.

Jeg ville ikke lave forskellig højde på rem, men i stedet lave kiler over spærene. Det er begrundet dels i udseende med samme størrelse rem på begge sider, men mest i at du kan lave kiler over spær på en måde så du får fald til nedløb. (tagbrønd) fra alle retninger. Kiler på 0 mm ved tagbrønd og højere i begge ender. 

 Hæver du blot i den ene side får du jo bare jævnt fald til den ene side 

Du kan sagtnes sætte en bjælke / rem på huset og bruge det i stedet for at lægge bjælker af i huller. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej Frik.. 


Mit nuværende tag har kun fald til en side, fald mod brønden ligger i tagrenden. 

Du har ret i at de nuværende spær er fæstnet med hulbånd som du beskriver, men de ligger direkte på indermuren, gasbeton, og ikke på ydermuren, så derfor spørgsmålet om fastgørelse. 

Jeg tænker at det ikke er nok, bare at skrue båndet fast på indersiden af remmen? Båndet er til sammenligning kørt 2 gange rundt om mine spær. Selv samme bånd ville jeg genbruge til mine nye spær. 


Kan se fornuften med de kiler du nævner, det giver en bedre anlægsflade på alle samlingerne 😊


Jeg har lige målt efter, og garagen er 2,44 høj, så det bliver nok ikke 200 mm det hæves, med mindre kommunen kan give dispensation (hvilket jeg tvivler).. Naboen har som skrevet sagt ok, men selvfølgelig skal reglerne holdes, ellers bliver det dyrt i længden, når taget skal tages med igen 😂




Mvh. 
Olsen

Jeg regnede ikke med at det var en tagrende konstruktion, men et fladt tag med tagbrønd et sted. Du kan jo stadig isolere i bjælkelagets tykkelse hvis der skal loft under. 

Over 2,5 m bør du nok have dispensation, hvem ved om naboen ad åre sælger til nogle " idioter" der vil slæbe dig i retten.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis