Jeg ville ikke bruge fliseklæb. Men hvis du vælger det skal det bare smøres med pensel på brædder for at øge vedhæftning. Og samme dag bør du pudse op. Altså næsten vådt i vådt. Forinden både fliseklæb eller direkte mørtel bør du gøre brædder våde ved at ,stænke vand på dem med murerkost. Primer er godt på vægge med forskellig tykkelse og underlag. Det mindsker underlagets tendens til at suge vandet ud af mørtel. Jeg mener ikke du har brug for det her. Du kan nemt nå at komme over det lille stykke inden mørtelen er "suget tør".
Der skal sættes fintmasket hønsenet på, med f. eks. kramper. Mørtelen kan kastes op, men det kan også presse op med bagsiden af en spandeske. Du tager en portion op på pudsebrættet, og skraber lidt ud til kanten så du kan få det på bagsiden af spande ske.
Lige idet du presser det op imod loftet holder du pudse bræt under så den del der ikke hænger ved kommer på pudsebræt.
Når du har fået passende lag på skraber du af med et lige bræt, i zigzag bevægelser, og bruger de 2 loft flader som ledere. 1. afskrabning viser sikkert at der mangler noget enkelte steder, og det fyldes på, og der skrabes igen. Nu har du en meget rå men lige overflade. Så venter du til det har tørret noget, det kan du mæreke med finger. Derefter køres i cirkler med pudsebræt, indtil det har en passende overflade.
Mørtel blandes bare med vand hvis du køber færdig pudsemørtel. Vil du bruge vådmørtel tilsættes ganske lidt cement 15-20 dele mørtel 1 del cement. Det er nok oprindelig lavet uden cement