Forståelse af ventilationsanlæg

Hej Forum

Jeg har for nyligt købt et hus, hvor der findes et Nilan VP18 anlæg. Det har ventilation, Varme/Køl funktion og kan opvarme mit brugsvand. 

Huset er 200m2 i halvandet plan. Der er fjernvarme som bruges til gulvvarme i stueetagen. På førstesal er der vandbårne (fjernvarme) radiatorer i to værelser og elgulvvarme i den store stue og i badeværelset.

De forrige ejere havde et urimeligt højt elforbrug, som jeg tænker kommer fra elgulvvarmen og ventilationsanlægget. For at komme dette til livs, har jeg sat en luft/luft varmepumpe op i stuen på 1. sal og slukket for elgulvvarmen. I et forsøg på at optimere og forstå, har jeg prøvet forskelligt, men jeg ender hele tiden med at mangle basal forståelse. Det er dog svært at stille de rigtige spørgsmål, så jeg tænker jeg må starte et sted. Here goes...


  • Jeg har sat anlægget op til konstant luftskifte (niveau 1 af 4). Jeg har sat temperaturen i Nilan-anlægget sådan at det ikke opvarmer brugsvand (Bonusspørgsmål: Jeg tænker at det er billigere at varme det op med fjernvarmen?). Kan det passe, at den luft der kommer ind i huset kun er 14 grader? Anlægget bruger ikke så meget strøm i denne indstilling, men varmeregningen vil nok blive noget højere, hvis jeg blæser 14 grader luft ind i huset konstant? Jeg har prøvet at sætte den manuelt (test-mode) til at starte kompressoren også. Det betød at elforbruget på anlægget gik rigtigt højt, men temperaturen på indblæsningen var den samme. 
  • Jeg kan indstille Indblæsning til at følge udsugning, eller de kan køre "skævt" af hinanden. Hvordan giver det mening? Hvis jeg kun suger, vil den jo trække luft ind "passivt" alligevel? Med mindre mit hus er hermetisk tæt, hvorved der bliv blive undertryk og ikke blive flyttet noget luft?

Jeg håber der er nogen der kan gøre mig klogere. 

Jeg skal have en ekspert ud og indjustere ventilerne i anlægget og vil selvfølgelig bombardere ham med spørgsmål. Min erfaring er dog at jeg ofte står med en følelse af et det ikke var en rigtig ekspert og at jeg mest har fået en sludder for en sladder. Jeg vil jo gerne forstå det :-)


Mvh

Nikolaj


7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det med at spare er jo ofte et kompromis imellem pengepung og den komfort man gerne vil have. 

Når man opvarmer f.eks. vand med en varmepumpe, så får man sådan ca. 3 -3,5 gange energi ud af det i forhold til at opvarme direkte med el. Det samme gælder din luft/luft varmepumpe, som måske er så moderne at den er oppe på 3,9 x det du ville have brugt med din elgulvvarme. Det er jo så "fantastisk" 

Men om det er optimalt kommer jo an på hvad du skal give for strøm contra fjernvarme. 

Fjernvarme vil typisk koste 1/3 -1/2 delen af strøm, Så det er jo sådan set lige meget om du varmer vandet med varmepumpe eller med fjernvarme. Hvorimod el-gulvvarme naturligvis er meget dyrere end varmepumpe og fjernvarme. 

Så til udsugning med varmegenvinding. 

Hvis du helt slukker for Nilan og sætter tape på alle vinduer og døre, vil du jo kunen spare en del på forbrugs regningen. Men huset ville være u-udholdeligt at bo i på grund af fugt og svampe. Uden din Nilan skulle du udlufte flere gange daglig, og det vilel så være frostluft du får ind, der skal opvarmes til 21-22 grader. Nu får du noget ind der har været igennem krydsvarmeveksler og så er det på 14 grader. Det er da bedre. 

Men den Nilan du har er beregnet til at køre med varmegenvinding via kompressor. Og jeg mener krydsvarmeveksler sidder i toppen af selve "skabet" Derfor er den ikke særlig stor, så virkningsgraden i denne alene er ikke så højt som det kunne være. 

Jeg ville foreslå at du kører på laveste trin, til daglig når der ikek sker så vældig meget i huset. Er der lagt op til fest eller lign. så bør man skrue op. 

Og jeg ville køre så vidt muligt med ligetryk, så tror jeg du får den bedste udnyttelse. 

Men ellers er det jo en god læring at køre en aflæse målere jævnligt og sætte det ind i regneark, sammen med observationer omkring blæst og tempertur. Det kan du så få skrevet ud i kurver så det er nemt sammenligneligt. 

Og så når du har tekniker på besøg skal du naturligvis spørge, men undlad at diskutere for meget, det vil uværgeligt stoppe hans lyst til at komme med viden. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tak for svaret. 

Jeg er med på at jeg ikke skal sidde på ryggen af ham der kommer og kigger på anlægget. Han skal jo også have lov til at gøre sit arbejde. Det er jo også derfor jeg prøver at tilegne mig viden herinde. 

Jeg synes 14 grader er lidt lavt. Det er jo fint at lufte ud i 5 minutter med frostluft. Det er en hel anden ting at puste 14 grader "kold" luft ind i huset konstant 24/7. Selv om det er på laveste niveau. Og det mærkelige er at selv om jeg tvangstænder kompressoren, er det ikke varmere. 


Jeg har findet dette skema der viser at der slet ikke findes passiv genindvinding på mit anlæg :-(

Jeg tror dog der sidder noget et sted, da temperaturen på indblæsningsluften jo ellers ville være tilnærmelsesvis den samme som udenfor.

Jeg må ind og se hvad der sidder i skunken. 

Står denne Nilan ikke som "et skab" Jeg tror ikke du skal finde noget i skunken, eller på loftet,  men i den øverste del af "skabet" 

Men du har da ret i at det ser ud som om den ikke har krydsvarmeveksler.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Det lyder næsten som samme problem jeg stod i for et halvt års tid siden, mht. forståelse.

Nilan VP18 Køl Sol har noget varmegenvinding, men det ser ikke ud til at ske gennem en krydsveksler. Dermed må det ske gennem en varmepumpe.

Mit bud er, at indeluften suges ud af huset og blæses på varmepumpens køleflade, hvorved luftens varmeindhold 'pumpes' ind i varmepumpens kølemiddel (eller varmetransport-middel, om man vil). Afkast-luftens temperatur burde du kunne aflæse et sted, og jeg vil skyde på den kan komme under 0 grader.

Varmepumpen flytter varmen over til varmefladen/varmefladerne, og her leveres varmen - det er dét en varmepumpe kan. Pumpe varme fra en køleflade til en varmeflade. De kan også kalde varmevekslere under ét.

Der er dog et problem i dette: hvis udeluftens temperatur er sammenlignelig med afkast, så vil energimængden, der pumpes ud af indeluften, være den samme, som den nye luft skal varmes op med. Dermed bliver der intet overskud til at varme dit brugsvand og til centralvarmen. Så lidt afhængig af hvordan varmefladerne er prioriteret, kan du enten få opvarmet dit brugsvand/centralvarme eller varmet indblæsningsluften op.

Ud fra det du skriver kunne det godt lyde som om at centralvarmen og brugsvandet bliver prioriteret, og dermed er der ikke overskud til også at varme indblæsningsluften nok op.

En løsning på dette er at suge mere luft ud, end du blæser ind. Det bør man i øvrigt altid gøre, for ikke at presse fugt ud gennem de små huller i vinduer/døre/dampspærre, der måtte være i huset. Dog skal du suge betydeligt mere luft ud, for at tilføre tilstrækkelig energi til kølefladen, men denne luft vil så komme ind gennem før nævnte utætheder. 

Så grundlæggende er det ikke et optimalt setup, medmindre du altid kan trække tilstrækkelig energi ud af indeluften, end der skal leveres til brugsvand+indblæsningsluft. Og det kræver at afkast-temperaturen er væsentligt lavere end udendørstemperaturen, hvilket nok ikke har været tilfældet de sidste uger.

Når nu du har fjernvarme, så tænker jeg at denne er koblet til solkredsen, og dermed opvarmer dit brugs- og centralvarme-vand. Altså bør varmepumpen kun opvarme din indblæsningsluft, men det skal VP18 vide, så den kan lukke for tilførslen af varme til vand-varmefladen - antaget at fjernvarmen klarer denne del. Jeg tror godt det kunne være dér, aben ligger begravet


Laver alt selv - koste hvad det vil!

Jeg ville prøve at:

Slukke el gulvvarmen.

Lade fjernvarme varme både gulv og varmt vand som primær varmekilde.

Slå varmtvandsopvarmning fra på nilan men lade kompressor stå for veksler delen, niveauet kan du så eksperimentere lidt med.

Hvis der så mangler lidt varme på 1.salen kan du bruge din luft/luft varmepumpe.

Løsningen er ikke ideel idet du ikke får rabat på din strøm da din hovedvarmekilde er fjernvarme.

Ideelt set skal du sætte et par radiatorer op på førstesalen som kører på fjernvarme.

Og køre genvinding på lavt blus.



Elektronikteknikeren
Annonce

Problemet er at udluftningen godt kan blive for kraftig hvis man følger byggestandarden, så jeg ville skaffe et hygrometer for at se om du udlufter for meget - alternativt se om der kommer dug i bunden af dine ruder.

Hvis fugtigheden er for lav - så ville jeg slukke for Nilan i perioder - måske med et tænd/slukur. Som udgangspunkt ville prøve at holde 50-55% luftfugtighed i huset.

EL-Gulvvarme er ca. 4 gange dyrere end fjernvarme.

Tak for alle svarene. Det er vel nok nogenlunde som jeg forestillede mig. Jeg fik kigget i skunken (hvor jeg synes at huske der var et eller andet). Det var ikke en passiv veksler, men nok bare en lyddæmper eller noget. I hvert fald bare en fortykkelse på røret. 

Jeg skal have slået opvarmning af varmt vand fra. Det tror jeg egentlig at jeg har gjort, men kun ved at sætte temperaturene så det aldrig bliver koldt nok til at varmepumpen slår ind. Fjernvarmen er jo ganske rigtigt sat til sol-kredsen i varmtvandstanken. Men når jeg så starter varmepumpen manuelt kan jeg stadig ikke mærke forskel på indblæsningstemperaturen. 

Det er nok ved at være tid til at få en montør/ekspert på banen. Det kan være jeg gør et eller andet galt. Jeg kan ikke se, hvordan jeg kan tvinge varmepumpen til at holde sig væk fra brugsvandet, og kun koncentrere sig om luften. 

En ekspert på CTS-600 styring på være vejen frem.


Tak for hjælpen indtil videre :-)

Mvh

Nikolaj

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis