Vred emhætte

Hej

Jeg er flyttet i et hus sammen med en vistnok lidt ældre emhætte, der brokker sig konstant og banker højlydt selv i let vind, hvilket ikke er så fedt med et åbent køkken.

Jeg er lidt på bar bund med hvad der skal til for at fixe det nogenlunde billigt, og jeg er ikke nogen gør det selv ørn, så det kommer nok til at involvere en håndværker.

Når jeg googler kan jeg se at det kan være noget med et kontraspjæld, men jeg er ikke klar over om det er en del, der normalt sidder inde i emhætten eller noget ekstra man kan montere.

Nu har jeg ikke selv brug for en emhætte, men der skal være en i boligen, så jeg savner et forslag til, hvad der ville kunne løse problemet. Er en mulig løsning at skifte den til en billig ny? Eller skal der monteres noget ekstra. Alternativt?

Mvh


18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

En ny emhætte koster 400-500kr i ikea, det er ganske let at udskifte selv, en elektriker skal du dog nok have ind over hvis det skal være lovligt opsat. Uden dog at vide det, kan jeg forstille mig der allerede er monteret kontraspjæld i, eller den er udført på en måde så der ikke opleves nogle klap og bankelyde, de små ting plejer at være tænkt over når der står ikea på det ;) 


Tak. Ja, det er måske ikke raketvidenskab, heller ikke selvom jeg ikke har meget mere værktøj end en skruetrækker. Jeg kan bare ikke lige se hvordan man piller den ved og der sidder kun en skrue ovenpå, og hylderne ovenover er ikke lige til at trække ud, men måske den er skruet fast til skabene. Både en handyman og elektriker ville være pebret.

Hør her. Tag fedtfiltret ud. På bagpladen sidder der to tre skruer ind i væggen, som holder emfanget fast. Ligeså skal du finde ledningen, der forsyner med strøm. Der skal være et vægudtag over eller inde i emfanget. Slå strømmen fra og VIP sækslet af udtaget. Med en lille skruetrækker skruer du ledningen af. Nu kan du tage hele delen ned af væggen. 

PS muligvis er emfanget skruet op i skabet ovenover. Når su tager den ned, skal su lige afmontere flexslangen der fører luften ud i det fri.


 

Super. Så er det bare om at finde en emhætte der kan klare vind ovenfra.  Den nuværende koster trods alt 900, og virker i øvrigt ok. 

https://www.wupti.com/produkter/hvidevarer/emhaetter-og-emfang/vaeghaengt-model/gorenje-du601w?cid=pc_911205000000%0d%0a

Så jeg tænker at det måske kræver en dyrere model.

Kan man alternativt montere et kontraspjæld over emhætte. Ville det ikke være en mere sikker løsning? De koster tilsyneladende ikke meget i materialer.

At skifte emhætten er nok en tvivlsom løsning, risikoen for kontraspjældet klapper lige så meget i den nye, - er nok temmelig stor, og så er du jo lige vidt.

Tag fedtfilteret af og se om du ikke kan se kontraspjældet/klappen i afgangen, - når du IKKE vil bruge emhætten, så er det jo bare at tape klappen fast. Du skal bare huske at fjerne tapen, inden du flytter igen.

Alternativt taper du en plastfolie på oversiden af fedtfilteret, således det er tæt, - så kan der ikke suges luft gennem emhætten, og klappen vil forblive i ro. Igen under forudsætning af at du IKKE vil bruge emhætten.

Annonce

Jeg sidder her og tænker om der måske allerede et spjæld monteret, og det er det som sidder og klapper?

Det ville da være en super og behagelig billig løsning at tape noget fast, mens jeg bor der, men jeg kan ikke se hvor det skulle være. Jeg har taget et billede af indmaden. Der er ikke nogle bevægelige dele, der kan klapre, men måske hvis man løsner skruerne på den runde del ved ledningen?

Jeg har testet om det var fedtfilter lågen der klaprede, men lyden er uændret, når den bare hænger frit. Men jeg vil teste om noget husholdningsfolie kan stoppe luftgennemstrømning og lyd.

Naboen som har hus af samme slags har ingen problemer med lyd, og siger hans emhætte er af billigste slags.

Velkommen på lds

Det er helt sikkert kontra spjældet der klaprer. Den sidder lige over din emhætte altså oppe bag krydderi hylden.

At sige man ikke bruger emhætte, er stort set det samme som at sige at man vil ødelægge lejligheden med fugt og fedt dunste. 

Du får ikke noget ud af at skifte emhætte (selv om der står opreklameret Ikea på)

Krydderihylden over emhætte kan du "nemt" selv tage ned. Inde fra naboskabe sidder der 2-3 skruer fra hver side. når de er skruet ud så kan hylden sikkert trækkes ud. 

Der er en lille risiko for at emhætte også er skruet op i krydderihylde, så af med fedtfilter og tag de eventuelle 2 skruer der måske sidder der. 

Så kommer du ind og kan se på den fleksible slange, og den kan nemt tages af og du ser kontraspjældet. 

Enten sætter du ekstra kontraspjæld på - eller limer et par stykker gummi under klapperne i begge sider, så hører du ikke bevægelserne.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Ja klappen sidder oppe i afgangen, - og nej, det er ikke fedtfilteret som klapper.

Ved ikke om der er taghætte til udsugningen, om den går ud gennem væggen, eller om den er på en fælles "udsugningsrør", - men grunden til at din emhætte larmer, er pga sug fra vinden udenfor, den løfter klappen og når vinden mindskes en anelse så falder klappen ned igen og så fremdeles.

Så hvis din emhætte er tæt, så der ikke kan suges luft gennem den, og så kan vinden heller ikke løfte klappen.

At din nabos ikke larmer kan skyldes den har en udsugningshætte udendørs, som ikke på samme måde er påvirket af vinden som din. Kontravægten på klappen på din nabos emhætte kan også være tungere, det kan også være at der i hans billige model slet ikke er en kontraklap.

Hvis det er klappen, og du finder en måde at komme op til den, så kunne du jo evt. også blot sætte et eller andet støddæmpende (f.eks en lille klæbepude) så det ikke er plastik mod plastik, og så behøver du heller ikke fortage dig noget når du flytter

Mht. at komme ind til den, så tror jeg ikke du skal til at hive motoren ned, du skal nok fjerne krydderihylden og så kan du tage flex slangen af og burde kunne se ventilen nede i afgangs hullet derfra. Mit bedste bud på hvordan hylden sidder fast, er at den er holdt fast af skruer som kommer fra skabene ved siden af, prøv at kig ind i hullerne i side skabene og se om der ikke gemmer sig en skrue hist og her.

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis