Hvor er ThomasB

Hej Thomas

Hvor gemmer du dig i øjeblikket...

Det er meget længe siden du sidst har været på....

Venligst (nærmest bekymret) Njord 8)

MVH Njord
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Enig - men jeg har nu selv prøvet det. Havde pludseligt et behov for ikke at vise mig på siden, selvom jeg da læste den af og til, men det skyldes nok 3 års tæt læsning af samtlige indlæg, for at undgå nogle der ville ødelægge tonen.

Nu tager jeg med mere ro på ferie uden at læse den derfra, for der er så mange til at "passe på den" som dig f.eks. Njord.

Og selvom man er aktiv på siden, skal det aldrig blive en pligt at deltage men kun en mulighed, når man har lyst.

Kh. Jørgen

Mvh. JørgenE
Hej smile


1. Jeg har susende travlt med mit lille firma, hvilket også betyder at told og skat hele tiden rykker mig for moms... *suk*

2. Da jeg var 11 år gammel fik jeg en hund, som har fulgt mig i tykt og tyndt lige siden. (jeg er enebarn) Han har været med overalt.. (og kun været passet 3 gange)
Desværre måtte jeg sige farvel til ham natten mellem d. 26. og 27. oktober. Han blev 16 år gammel og havde fået nyresvigt. Dyrlægen insisterede på at vi prøvede noget specialkost i en periode, hvilket overhovedet ikke hjalp (dyrlægen sagde at vi "lige" skulle over en hurdle). Til sidst måtte han mades og have vand med sprøjte, hvilket jeg ikke ville byde ham. Jeg ringede til Københavns Dyrehospital midt om natten, og aftalte at vi kom med det samme.
De kunne godt forstå min beslutning..
Men når man i 2 mdr. inderst inde godt ved at det er ved at være slut, har man ingen energi. Alting virker så meningsløst.

Nå men, jeg fik sagt ordentligt tak og farvel (aldrig har jeg tudet så meget), og holde ham i poten til det sidste. I den forgangne uge, har jeg ikke haft lyst til andet end at tænke på ham - jeg savner ham så uendeligt meget.

Der er så larmende stille her i huset, og hele dagen har jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke har givet ham mad og været ude og gå tur - der går nok lang tid før man vænner sig til det.


"Hver tredie Amerikaner ville hellere miste deres barn, end deres kæledyr"...tankevækkende..

Mvh ThomasB
Ak ja, det har vi vist alle prøvet, os der nyder dyr. Der er en larmende stilhed lang tid efter.

Både vores hund og kat fik vi som hvalp/killing, og de døde med få års mellemrum af alderdom. Det var bandlyst at lægge en sort trøje i deres stol, for så snød det fornuften, og der lå jo så en af dem (som begge altså ar sorte), og det var flere år efter.

Nu har jeg fået Oliver, den skønneste kat man kan tænke sig, og een ting er sikkert - jeg drager aldrig sammenligninger med de mange andre dyr jeg har haft i mit liv, men dem jeg netop har, har altid været noget helt specielt på hver deres måde, uden at erstatte de andre, men på deres helt egen facon.

Dog er jeg glad for ikke at være amerikaner, men det tror jeg nu heller ikke på.

Det kan ikke trøste dig, men her får du lige et billede af min gamle ven, som jeg kunne gå tur med uden at vi behøvede at snakke, for hun vidste godt hvad jeg tænkte og omvendt på hendes ældre dage - en skøn samhørighed, og det med en hund.

Mvh. JørgenE
Hej Thomas

Meget trist med din hund .. Jeg komm er selv fra et "kattehjem" - og gennem mit liv har vi sagt farvel til et par katte. Jeg kan kun anbefale at man anskaffer sig et nyt husdyr - selv om man bliver frygtelig trist når man mister...
Du mangler dine gåture - som katteelsker/slave mangler man kradsemærkerne på sine fingre - og de vilde angreb på sine tæer når man sidder og vipper uforvarende med fødderne i sofaen.. :shock:

Skal man ud og finde en ny ven?? selvfølgelig skal du det... Så må du selv finde ud af hvornår man er klar til det.. :?:
Hvis jeg må komme med et lille råd - så prøv at tage ud på fx æhhh.. Kattens Værn? eller hvad det nu hedder når man er til hunde?!? og kig dig omkring ... pludselig en dag står du med den helt rigtige i armene..
Hvornår det sker er aldrig til at forudsige... lidt ligesom med kærester..

Men man finder ikke nye (kæledyr eller kærester) hvis man ikke går ud og kigger sig om.

Fordelen ved kæledyr er - at de ikke tvinger en til at sove på sofaen i tre dage hvis man i starten kommer til at tiltale dem med sit ekskæledyrs navn :mrgreen:

Mvh
/Niels
Hej smile


Vi har også både mistet katte og hunde før, men ham her var noget specielt, fordi jeg har haft ham siden jeg var lille knejt.

Desuden fik han for 4 år siden konstateret epilepsi, og allerede dengang troede jeg at jeg skulle af med ham. Det viste sig så, at hver 100. hund har epilepsi og at det kan holdes nede med medicin.
Men han har haft ca. 1 anfald hver anden måned.

Medicinen har bl.a den bivirkning at de bliver sultne, så han fik light mad, men dobbelt så meget. Desværre spiste han for 2 år siden en færskensten, som skulle opereres ud. (12.000). Her troede jeg også at jeg skulle miste ham.


Jeg/vi har besluttet at vi ingen dyr skal have, før vi får børn.
Vi har været meget afhængige af vores dyr, og nu skal vi have en pause, hvor vi kan tage rundt i verden som det passer os.


Men jeg kan garantere at hunden(e)/katten(e) vil blive anskaffet gennem et internat for hjemløse dyr.


Tak for Jeres respons smile

Mvh ThomasB
Annonce
Og husk så lige at når børnene melder ankomsten, så er der først en hektisk periode med at blive færdig med de sidste ting på projekterne der ligger og at lave udstyr til den lille nye verdensborger..

Så kommer et par år hvor der ikke er meget tid til andet at beundre denne nye verdensborger !!

Så få lige den overetage helt færdig inden du laver de indledende "øvelser" med fruen...

Venligst Njord :lol:

MVH Njord
Jeg tror nu ikke en hund inden et barn er et problem - måske en kat.

Men I ved bedst hvad I har lyst til, men jeg giver de andre ret, for selvom jeg er en dyreelsker så det siger spar 2, er ens følelser nu ikke som overfor et menneske, for der er vores tankegang for rationel. En hund ved vi lever 12-14 år og det er ok. Der er vel ingen der begræder den ikke bliver 70. Blev et barn kun 12-14 se, så var det en anden sag.

Men man har godt af en periode man kan nyde sin gamle ven i uden andre, så man får tankerne på plads, men derefter er det også ok at komme videre og få en ny.

For mig dog væsentligt uden konstant at sammenligne, som jeg har oplevet mange andre gør. Det er som nr. 2 barn der bliver sammenlignet med nr. 1 - helt urimeligt. Det er 2 individer man vurdere på deres grundlag. Jeg ville da nødig sammenlignes med jer andre, og risikere at falde igennem, men vurderes på sine egne egenskaber, gode som dårlige.

Min kone ville ikke have dyr som hun nævnte i lang tid, da vi mistede både kat og hund og det var ok et par år, men så blev jeg grebet voldsomt af længsel efter afholdenhed i et par år.

Så da hun opdagede hvor meget det betød for mig, fik jeg så Oliver (kat), og hvor har jeg haft det rart siden. Og der går ikke noget fra Miver - min gamle kat, for ham har jeg inde i huskekisten, og han var nemlig også helt speciel.

Hun vil så ikke have en hund også, så det bliver min næste opgavewink

Men selv det værst tænkelige, Thomas, kan være starten til noget nyt der på en anden måde er endnu bedre efter vores nye hukommelse, man skal bare lige komme over det først.

Mvh. JørgenE

-----

PS. Njord - taler du om den der første sal, vi nu har talt om i flere år, eller er Thomas også ved at bygge 2. sal?... :twisted:

Mvh. JørgenE
Hej Jørgen...

Når vi ikke er blevet presenteret for billeder efter at det sidste er blevet færdigt --- så mangler der jo nok stadig noget !

Ja vi ved jo også at han har brugt en masse tid på konverteringen til LDS version 2, og på det seneste er arbejdet jo væltet ind hos ham...
Måske er det netop den indirekte reklame her fra LDS.dk :lol:

Venligst Njord 8)

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis