Jeg tror nu ikke en hund inden et barn er et problem - måske en kat.
Men I ved bedst hvad I har lyst til, men jeg giver de andre ret, for selvom jeg er en dyreelsker så det siger spar 2, er ens følelser nu ikke som overfor et menneske, for der er vores tankegang for rationel. En hund ved vi lever 12-14 år og det er ok. Der er vel ingen der begræder den ikke bliver 70. Blev et barn kun 12-14 se, så var det en anden sag.
Men man har godt af en periode man kan nyde sin gamle ven i uden andre, så man får tankerne på plads, men derefter er det også ok at komme videre og få en ny.
For mig dog væsentligt uden konstant at sammenligne, som jeg har oplevet mange andre gør. Det er som nr. 2 barn der bliver sammenlignet med nr. 1 - helt urimeligt. Det er 2 individer man vurdere på deres grundlag. Jeg ville da nødig sammenlignes med jer andre, og risikere at falde igennem, men vurderes på sine egne egenskaber, gode som dårlige.
Min kone ville ikke have dyr som hun nævnte i lang tid, da vi mistede både kat og hund og det var ok et par år, men så blev jeg grebet voldsomt af længsel efter afholdenhed i et par år.
Så da hun opdagede hvor meget det betød for mig, fik jeg så Oliver (kat), og hvor har jeg haft det rart siden. Og der går ikke noget fra Miver - min gamle kat, for ham har jeg inde i huskekisten, og han var nemlig også helt speciel.
Hun vil så ikke have en hund også, så det bliver min næste opgave
Men selv det værst tænkelige, Thomas, kan være starten til noget nyt der på en anden måde er endnu bedre efter vores nye hukommelse, man skal bare lige komme over det først.
Mvh. JørgenE
-----
PS. Njord - taler du om den der første sal, vi nu har talt om i flere år, eller er Thomas også ved at bygge 2. sal?... :twisted: