Lime løse stole på ny?

jthyge
jthyge
456 8543

Hej 

Vi har en flot spisebord stole i egetræ, som efterhånden er begyndt at være lidt løse i samlingerne. Stolene er limet sammen, så jeg vil gerne skille dem ad og lime dem på ny. Inden de braser sammen og går i stykker. 

De løse samlinger er jo nemme at banke fra hinanden, men hvordan løser jeg de samlinger som egentlig holder fint endnu? Kan jeg gøre noget for at blødgøre limen? 

Stolen er som denne, blot uden den nederste rundstok mellem benene. 


6 svar
 Følg tråden
PinkHenrik
PinkHenrik
4473 6300

Det er ufatteligt svært at løsne lim der "binder", så det vil jeg ikke råde dig til, da du risikere at ødelægge stolen.
For at kunne lime en tidlige limet overflade, kræves det at du får fjernet det meste af den gamle lim, og det gøres fysisk med sandpapir og eller stemme/skrabejern. Først derefter kan du lime på ny, så det holder.
Du kan bruge tricket med at købe en stor sprøjte med tilhørende kanyle på apoteket og fylde lim i den, så du kan få limen derind hvor den skal virke (og husk ikke spare på limen, det er nemt at fjerne det overskydende med en fugtig klud, mens den er våd).
Husk at du skal spænde stolen sammen, når limen er kommet i og gerne sidde natten over. Det er i den forbindelse en god ide at prøve at lave en "tør-forbindelse" inden du kommer limen i. Så du ved hvordan du skal spænde det hele sammen, det kan nemlig være svært at forudse hvordan de forskellige vinkler trækker i hinanden.


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
ev elmand
ev elmand
13691 7480

Er der nogen samlinger der er løse er de andre ofte "næsten løse" Så hvis sædet skrues af kan man prøve at vrikke lidt med de "holdbare" 

Er der samlinger der er meget løse når man prøver i tør tilstand er der 2 metoder. 

1. Der lægges et stykke tyndt stof omkring tappen med lim på begge sider. 

2. Der bruges polyuretan lim. Det ekspanderer under hærdning. Træet skal være lidt fugtigt. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
jthyge
jthyge Trådstarter
456 8543

Super tak for jeres svar. 

Jeg må lige prøve mig frem med den stol der trænger mest. Og gøre mig nogle erfaringer med limningen. 

Nogle af sæderne er også ved at være løse, da skruerne sidder nedefra, og derved ikke har meget greb i sæde pladen. Så mange skruer er løse eller helt faldet af.
Jeg tænker at man kan trække vævet lidt til side, bore et gennemgående hul i sædet.
Og så montere det igen med nogle indslagsmøtrikker. Det må da holde. 


ev elmand
ev elmand
13691 7480

Den med indslags møtrikker er naturligvis den sikre måde, men det betyder jo at Snore betrækket skal delvis af. Og det er vist ikke nemt at gøre uden at det bliver synlig. Du kan også sætte tandstikker op i huller sammen med lim, og så efter et par dage skrue det hele sammen igen. 

Eller du kan bruge en lidt tykkere skrue. Men den må sikkert ikke være længere, da det så risikerer at prikke lidt i numsen.   


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
kurta
kurta
273 4800

Jeg har tidligere repareret rigtig mange stole. Vi løb også jævnligt ind i, at vi var nødt til at prøve om ikke vi kunne adskille en samling, som ikke fejlede noget, idet vi ellers ikke kunne komme til at lave den løse samling ordentligt. Vi brugte en tung gummihammer til at slå med. Læg en blød plade på bordet eller noget andet blødt at slå ned mod. Hold i sargen og slå på benet så sæt på samlingen som muligt. Så lykkedes det faktisk de fleste gange. Enkelte gange gik det lidt galt, idet limen holdt så godt mellem sarg og ben, så man risikerede, at der røg en stump at benet, idet den så han fast på sargen. Så blev reparationen lidt mere kompliceret, idet man så skulle sørge for at få limet denne stump på igen. Men det lykkedes gerne. Her er det vigtigt, at man ikke adskiller den stump, som hænger fast på sargen, fra sargen, men lader den sidde der. Stumpen skal bare have en god gang lim og så skal man forsøge om ikke man også kan få lagt et tryk på denne stump, når man limer det sammen igen. Læg et stykke avispapir ovenpå samlingen og læg en lille stump liste eller lignende ovenpå og spænd så. Papiret er for at listen ikke bliver limet fast til benet.

Med hensyn til sædereparation er jeg enig med elmand. Tandstikker eller andre små træstykker/splinter puttes i hullet sammen med lim og så i med skruen igen. Vi gjorde det gerne uden at limen først tørrede. Op med lim og træstumper og i med skruen. Lad det tørre et døgn uden belastning, så skal det nok holde.


Kurt B. Andersen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.