Gulvvarme

Hej, 

Vi er ved at bygge hus med et byggefirma. De har valgt at lave en termostat til gulvvarme i køkken/alrum på 45 kvm sammen med entre på 16 kvm. Jeg er selvfølgelig utilfreds da temperaturen i entréen skal være lavere end det øvrige rum. Er der ikke krav eller regler for max antal kvm? Vi opdagede det først da de var færdige, desværre. 

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis der kun er en gulvvarme sløjfe så er det naturligvis en  ulempe / katastrofe. Men er der 2 slanger men de styres af 1 termostat skal der jo ikke de store ændringer før det kører på 2 termostater. Jeg kender ikke til jura ellers i denne sag. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tror nu ikke at der er regler. Det kommer også an på hvordan varmeslangerne er lagt, og hvor termostaten er placeret. Hvis termostaten er placeret i stuen, og varmeslangerne ender i entreen, kan du opnå en større afkøling på vandet i gulvvarmekredsen, og du vil samtidig have en lavere temperatur i din entre end i din stue. Hvis du kan leve med det, så kan det være en rigtig god løsning.

Jeg ville nok have foretrukket 2 separate gulvvarmekredse for at have flere muligheder.



Søren O

Man kan muligvis nøjes med at regulere en smule ned for flow på entré, såfremt den har sin egen sløjfe. Så vil den følge temperaturen i køkkenet, men altid være lidt lavere.

Der er vel lavet flere sløjfer når nu det er så mange kvadratmeter?


Elektronikteknikeren

Men hvem siger at det er en selvfølge at entré skal være koldere? Entreprenøren er vel ikke tankelæser, og kender kun til dine præferencer i det omfang du udtrykker dem.

Desuden er det vel ønskeligt at holde temperaturen  konsistent i hele boligen for at undgå træk.

Der er næppe nogen større økonomisk gevinst, med de isoleringskrav vi har i dag.


Elektronikteknikeren

Mange tak for jeres besvarelser. Der er lagt fliser så det kan ikke umiddelbart skilles ad og samles igen. Vil det stadigvæk kunne lade sig gøre med en termostat mere? Hvad er en sløjfe? Termostaten er i alrummet, modsatte hjørne af entréen  

Jeg forventer selvfølgelig ikke at nogen skal læse mine tanker, og det er ikke for besparelse eller andet, men jeg ønsker entréen få grader lavere, da der er tilstødende børneværelser som også skal have en lidt lavere temperatur end køkken/alrum. Jeg havde en forventning om at det var adskilt da det er forskellige funktioner rummene har. 

Annonce

For at kunne give et svar på dit spørgsmål om en anden temperatur i entreen ville det være rart, om du ville sætte et billede af dit varmesystem (fordeling og evt. pumpe) ind i et indlæg. Det er svært for ikke at sige umuligt at give råd ud fra din beskrivelse. Hvis entreen har sin egen kreds, er der en mulighed for at komme til at styre den selvstændig, selvom jeg ikke tror der er væsentlig økonomi i det.

En sløjfe er en selvstændig kreds i varmesystemet f. eks en kreds til entreen.


fase

Normalt deles gulvet op i flere sløjfer da der er grænser for hvor lange slanger man kan trække.

Men man kan så forbinde dem alle ved samme shunt og styre dem med samme termostat hvis de kommer fra samme gulv. Her har du muligvis mulighed for at splitte gang og køkken op.

Lig et billede op af systemet, så kan vi hurtigt vurdere om det er muligt.


Elektronikteknikeren
Vedhæftede filer:

Jeg er nok heller ikke så god til at beskrive, så det giver mening. God ide med billede👍🏼

Tak for jeres hjælp og tid😊

Det er fint med et billede af husets grundplan, men et billede af gulvvarmesystemet, der hvor det bliver fordelt fra ville være godt, så var det måske muligt at se, hvordan kredsene var fordelt. Det befinder sig formentlig i rummet øverst til venstre på tegningen (bryggers?).


fase
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis