Byhus i Holbæk med sætningsskade

Kære alle

Min kæreste og jeg er førstegangskøbere og vi har set os lidt varme på et byhus i Holbæk. Der er en del K3'ere som bekymrer mig. Derfor vil jeg gerne høre jeres mening, om det er forhold man kan udbedre uden at skulle betale en mindre formue. 


K3: Undertag er slidt og gennemføring af aftræksrør i undertag er ikke tætsluttende eller mangler undertagskrave. Note: Det vurderes, at der er risiko for fugtindtrængning og følgeskader i de underliggende konstruktioner

Gulvkonstruktion K3: kældergulv og nedre del af kældervægge under gang, er opfugtet. Note: Indtrængning af grundfugt vurderes at medføre risiko for følgeskader i bygningsdele over kælder. 

Ventilation K3: Der ses flere ventilationsriste i sokkel mod nord, men antal og placering er ikke i overensstemmelse med gældende regler for ventilation af krybekældre/ kælder. Note: Forholdet hindrer korrekt ventilationen af krybekælderen med risiko for, at der kan opstå følgeskader i etageadskillelsen over krybekælderen.

Andet Loftlem K3: Loftlem mangler tætningslister. Note: Kan medføre fugt og følgeskade i tagrum.

Sokkel K3: Bevægelser i sokkel mod nordvestskel. Note: Medfører revne i mur derover.

Gulvkonstruktion/-belægning K3: Der er revner i flere fuger mellem gulvbelægning og ved rørgennemføringer i toiletgulv. Note: Kan medføre skade på underliggende bygningsdele

Sokkel K3: Der er revner og spor af tidligere udbedring af disse i sokkel. Note: Det vurderes, at revnerne skyldes sætningsskade, og at denne stadig er i bevægelse.

Kælder ventilation K3: Riste i sokkel er delvist placeret under terræn. Note: Der er risiko for indtrængning af overfladevand eller for ringe luftskifte, som kan medføre skader i gulvkonstruktion over krybekælder.

Tagkonstruktion
1.1 Tagbelægning/rygning K3: Tagplader er alge- og mosbegroede og nedslidte. Note: Nogle taglægter er opfugtet. 

1.6 Tagrender/tagnedløb K3: Der mangler tagrende mod nord. Note: Forholdet har medført opfugtning af facade nederst


Det lader til at det K3'erne rimelig uoverskuelige økonomisk. Jeg har bedt en geotekniker om at give et overslag baseret på tilstands-rapporten, velvidene at beløbet kan ændre sig ud fra konkrete praktiske forhold. 

Derudover synes jeg selv at kunne læse at flere af problemerne stammer fra sætningsskade, såsom skævegulve osv. 

Jeg håber i har tid og lyst til at dele ud af jeres erfaring.  

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Taget er ikke det slemme. Det kan relativt let fikses. Man kan også må selv hvis man er lidt fix på fingrene.

Det er undergrunden, sokkel og murværk, krybekælder mv du skal have helt styr på inden du skriver under, for her kan katten i sækken ligge begravet under koen.

Hvornår er huset fra?


Elektronikteknikeren

huset er fra 1910, hvorfor at en sætningsskade i bevægelse er lidt mærkeligt. 

Enten har den været i været i bevægelse siden tidernes morgen, eller også har det gamle hus oplevet noget i dens levetid, som har forårsaget sætningen. Muligvis kan det være at de opstødende bygninger er blevet opført. 

Hvad består fundament af? Og er det sand eller ler i jorden?


Elektronikteknikeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis