2 lamper med korrespondanceafbryder

Hej


Jeg har to loftslamper og to korrespondance afbrydere (med stikkontakt under).

Jeg har prøvet at tegne forbindelserne på vedhæftede billede.


Mit problem er at begge lamper tænder og slukker når jeg trykker på kontakterne.


Korrespondance funktion kunne jeg jo godt tænke mig på begge lamper men hver for sig.

Vil selvfølgelig kræve at jeg køber to nye dobbelt korrespondance afbrydere men kan det lade sig gøre i forhold til den måde det er lavet på nu?

Jeg ved ikke hvordan de to lamper er forbundet:-(


Er der nogen der vil være behjælpelig med en forklaring/beskrivelse som en ikke el-nørd kan forstå?


Mange tak:-)

15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen på LDS.

Det kan ikke lade sig gøre med de ledninger der er trukket nu. Der skal bruges 2 mere. Og så er vi ovre i den faste installation og det er autorisations krævende arbejde. 

Når du skriver brun (fase ) i begge afbrydere er der tale om en B korrespondance. Og når der  er 2 sorte i de øverste klemmer på afbryder er den ene sorte sikkert med en lys stribe på  langs. Dermed tyder det på at det er kabler der trukket, og ikke ledninger i rør. Dermed er mulighederne for at trække 2 ekstra ledninger i den eksisterende installation borte. Der skal bruges en 7 leder kabel fra korrespondance til lampe 1. - fra lampe 1 til lampe 2 -  og fra lampe 2 til den anden korrespondance. 

Hvis den ene lampe må tænde på den ene afbryder og den anden på den anden altså uden nogen af dem har korrespondance er det ret enkelt. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej

Tak for info.

Ok hvis kontakt 1 skal tænde og slukke lampe 1 og kontakt 2 skal tænde og slukke lampe 2 (uden korrespondance) Hvordan skal det så skrues sammen?


Hvis lampe 1 skulle køre korrespondance og lampe 2 bare tænde slukke er det en mulighed?


Tak

1. mulighed Afbr. 1 => lampe 1 og Afbr.2 => lampe 2. 

Så skal den brune ( fasen ) ved begge afbrydere op i den med P mærkede klemme. Er det nye afbrydere den der er mærket med rød. 

Ledning der nu sidder i P klemmen skal have en samlemuffe i begge ender ( forudsat at det ikke en monteret i gerikt uden dåser bag) 

Dernæst skal den ledning afmonteres oppe i begge lampesteder, som forbinder de 2 lamper. 

Så har du det der kaldes 1 polet tænding på begge lamper, ligesom det sikkert er tilfældet i hver af dine værelser.

2, mulighed 1 lampe på korrespondance og en på 1 polet tænding. 

Det er ikke en mulighed med de nuværende ledninger. Der skal du bruge 1 ledning mere fra afbryder 2 og til lampe 2. samt naturligvis en dobbelt korrespondance ved afbryder ved 2. 

Nu kender jeg jo ikke grunden til dine overvejelser, men er det for at spare lidt på strømmen er det bedre at sætte nogle gode LED pærer i. De bruger meget mindre og holder længe.




Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej


Tak. Jeg har lige sat numre på min første tegning for at være helt sikre.


Er det den i 5 og 18 der skal flyttes til ?

En samlemuffe i begge ender?

Nej det er ikke for at spare på strømmen som sådan. Den ene hænger over spisebordet og den anden over sofabordet så det ville bare være praktisk at slukke for den man ikke lige bruger;-)


Inden du begynder så sluk for strømmen i den gruppe. så det er lettest om dagen

For lige at du skal forstå en afbryder lidt bedre, så er din 1-2 samme klemme bare med 2 muligheder for tilslutning. Ligesom din 3-4 og 5-6 og (7-8 er ikke en klemme bare huller) Sådan er det også i den anden ende, det er vist ikke nødvendigt at remse dem op. Så en korrespondance afbryder har kun 3 klemmer med 2 tilslutningsmuligheder hver. 

En korrespondance afbryder kan enten give forbindelse fra den røde klemme til den ene sorte eller den anden sorte klemme. ( se farver på forsiden) Så når alt det her virker og din afbryder måske virker omvendt af de andre afbrydere i huset, (tændt nedad) så presser du den ud af rammen og drejer den en 1/2 omgang.

Den der er mrk. med rød på forsiden er den du skal have den sorte ledning med den hvide stribe afmonteret fra, og blændet den af med en samlemuffe. I denne klemme  (din1-2 ) monteres den / de brune. 

Når det er gjort kan begge afbrydere give strøm op til begge lamper, derfor skal lampeudtaget skrues ned, og den ene sorte der sidder bagpå lampeudtag i klemmen M1 skal så afmonteres. Jeg kan ikke sige hvilken, men det må du prøve dig frem med.  Den frie ledning skal forsynes med samlemuffe på enden. 

Her er link til sådan en samlemuffe (prisen er for 100 stk. kan sikkert fås enkeltvis mange steder)

Så du ender med at bruge 4 samlemuffer, en ledning afblændet med en samlemuffe ved hver afbryder og i begge lampesteder.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce

Aaahh så samlemuffen skal ikke samle noget men gøre at den ikke for forbindelse til noget når den ikke er monteret;-)


Tusind tak for både hjælpen og forklaringen (skrev jo jeg ikke var nogen el-nørd) ;-)



Ja korrekt egentlig er samlemufferne ikke strengt nødvendige hvad angår virkemåden. Men de skal være der både rent praktisk hvis det skulle blive monteret forkert og samtidig også lovmæssig. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg siger så mange tak for al info'en:-)

Kan jeg nå et tillægsspørgsmål?


Når nu jeg skal flytte den brune ledning som sidder mellem 11 og 5 nu til 11 og 1 skal jeg bruge en lidt længere ledning.

Er det 1,5mm2 man benytter her?

Tak

Ja det er 1,5 mm2, men du kan også lade den/dem sidde, og så flytte den sorte over til den klemme der er mrk. med rødt foran. Det giver samme resultat. Strømmen går igennem afbryder uanset hvordan du vender det.

Du skal stadig have den sorte med hvid stribe afmonteret, og du risikerer stadig at afbryder skal vendes. Men du behøver ikke at gå efter længere brun ledning.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis