Du skal for det første regne med at det er et stort arbejde at få klinker op. Da det sikkert fylder lidt mere i højden skal du være sikker på at der bliver plads nok i højden under døre, ved dørtrin og køkkensokkel. Endelig skal din gulvvarme fremløgstemperatur måske sænkes, da trægulve ikke tåler så meget som klinker.
Når du får startet kan du måske vippe klinker op enkeltvis med en fladmejsel ind under. Dernæst vil gulvet være meget ujævn med fliselim lagt på med tandspartel. Det kan slibes af med en lille vinkelsliber med diamant slibekop. Men det er et kolossalt støvet arbejde. Man kan måske hugge det meste af med en murer gratskraber. så støver det mindre.
Ordet Selvnivellerende kunne tyde på at det går af sig selv, intet er mere forkert. Ved den type spartel skal du sikre dig imod at vandet bliver suget ud af spartelmassen inden du får det jævnet ud. Det sikrer du dig ved at prime gulvet først, så det ikke suger så meget og så skynde dig. Derfor skal du have en til at blande og en til at lægge ud. Allerede blandetiden gør at du er bagefter.