Pudse væg - nødvendigt at fjerne malingen?

Hej

Jeg har en indvendig kældervæg som jeg ønsker at pudse op så overfladen bliver jævn og glat. Den har været malet direkte på eksisterende puds og jeg ved ikke hvilken type maling der er brugt (se billedet nederst).

1) Er det nødvendigt at skrabe alt malingen af først? Kunne et alternativ være at give den en gang Weber 280 hæftemørtel?

2) Hvilken blanding bør jeg bruge til at pudse?

Planen er at sætte 2 rette-skinner op, og trække puds på via dem.

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg har på en indvendig kældervæg gjort nøjagtig, som du skriver. Har pudset med Weber 280 på en malet overflade. Jeg fjernede dog alt løstsiddende maling med en spartel og en stiv stålbørste og ridsede generelt godt i bund. Med mindre det er en onskabsfuld plastikmaling, du har tænkt dig at pudse på, så burde den gå. 


Det er ret besværligt at sætte retskinner op. Og det kræver et ret tykt lag. Når du har ordnet malingen som beskrevet ovenfor, pudser op på følgende måde.  

Et normalt pudslag foregår i 2-3 trin hvis det er meget skævt. Først vedhæftning. så grovpuds og til sidst finpuds. 

1. Din bund kræver nok god vedhæftning. Derfor trækker du Weber 280 på med en tandspartel.

2. NÆSTE DAG pudser du det op. i stedet for retskinner  starter du med at lave nogle ledere. Man trækker puds på et 10 cm bredt stykke op ad væggen fra gulv til loft. Under 2 meter derfra trækker du igen et 10 cm bredt stykke på fra gulv til loft. Sådan fortsættes til den første stribe er ved at "sætte sig" Du tager så en 2 m lodstok / retskinne og trækker pudset af din leder medens du kigger nøje på boblen. Mangler der lidt puds et sted, så trækkes det på, og der skrabes igen lodret. Alt der ender på gulvet kommer tilbage i baljen og bliver rørt op, og genbrugt. Derfor skal gulvet være rent inden du starter.

Når det er gjort ved 4-5 ledere, kan du trækker puds på væggen imellem ledere, og igen vente til det er ved at størkne lidt.  Så holder du retskinne vandret og med zigzag bevægelser trækker du af så dybt at du netop rører dine " nu gamle ledere" Mangler der noget på større partier nogle steder så trækkes det på og om igen med trækningen. Du skal ikke bekymre dig om små huller. 

Nu har du retningen på væggen, og når det igen er lidt mere tør begynder du med pudse bræt i cirkel bevægelser. Det udjævner de fleste små ujævnheder, og igen smider du en klat på hvis der er et hul for meget. Er ledere blevet lidt for tørre kan du en gang imellem tage lidt vand på pudse bræt. 

Du skal bruge alle dine leder samme dag, de må ikke "gemmes" til dagen efter, så er de umuligt at pudse det sammen. 

3- Skal væggen være meget rustik, kan du male bagefter. Skal den være lidt rustik vil jeg foreslå en finpuds eller filsning. Det trækkes på i et meget tyndt lag og pudses over med et filse / vandskuringsbræt. Det er et pudsebræt med skumgummi på. 

Hvis du ønsker det meget glat må du i stedet i gang med sandspartel.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Tak! - det er muligt at der går 1-2 uger før jeg har tid til at komme videre med projektet, men så skal jeg nok give en tilbagemelding.

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også