Gode råd om byg-selv-udestue

Hej

Jeg overvejer at bygge min egen (uopvarmede) udestue på 22,5 m2 (3,75 x 6,00 mtr.). Udestuen skal monteres på huset væg med adgang fra stuen. Jeg havde oprindeligt tænkt på en saml-selv-løsning ála WillabGarden el.lign. Men jeg har blod på tanden til at kaste mig ud i rigtige vinduespartier mv. i stedet for de lidt mere spinkle samlesæt. Jeg tænker at bestille udestuepartier fra en vinduesfirma og selv bygge bundramme, lægge termotag mv. Kan jeg mon få lidt hjælp og gode råd fra jer til mine overvejelser:

1. Bundrammen vil jeg bygge af trykimprægneret træ (4"x4") som fæstnes på støbte punktfundamenter med 100 cm mellem hvert punktfundament. Er det tilstrækkeligt?

2. Støttende stolper mellem hvert vinduesparti - fx 45x95 mm. Skal de være trykimprægnerede? Er dimensionerne ok?

3. Topramme fx 45x150 mm med tværgående lægter (45x95 mm) for hver 50 cm til montering af termotag. Gør det væsentlig forskel på varmekomforten, om man vælger termotag på 16 mm eller 32 mm? Der er nemlig ret stor prisforskel ;-)

4. Kan jeg sætte dør- og vinduespartierne direkte på bundrammen, eller skal der lidt tagpap imellem?

5 Jeg tænker at lave gulvet sådan (set nedefra): Jord/bund, ca. 50-100 mm luft, gulvstrøer 45x95 mm (trykimprægn.), 50-100 mm isolering (batts), dampspærre, gulvspånplade, klikparket eller laminat. Er det fornuftigt i forhold til de store temperaturforskelle, der vil være i en uopvarmet udestue?

5. Findes der en online byggevejledning til denne slags projekt? Jeg har søgt på nettet og bl.a. fundet lidt på Gør-Det-Selv-bladets hjemmeside, men det handler mest om de "færdige" byggesæt.

Byd endelig ind med jeres erfaringer og gode råd :-) 

Bedste hilsner og tak
Lars

 


2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej, 

Jeg lavede en lignende konstruktion for et par år siden. Dog som en del af en veranda, uden isoleret gulv men på en træterrasse. 

Men med termotag og udestuepartier med termoglas. 

Den har da overlevet et par år, og en god omgang storm. 

Du kan se lidt mere om projektet her:
http://varmkaffe.dk/category/goer-det-selv/veranda/

Du skal være opmærksom på god mulighed for udluftning, vores er helt åben i den ene side. Men en varm sommerdag er den stadig meget varm. 

Dine konkrete spørgsmål er det nok andre der kan svare bedre på end mig. 



Jesper 
http://www.VarmKaffe.dk - en blog om rejser, sejlbåd, have og hus.

Overvej at bestille løse glas til de største glaspartier, og list dem selv fast i rammen til udestuen. Det er langt billigere at købe glas løst, og når du alligevel skal bygge en træ ramme selv...

Så kan du nøjes med at købe nogle mindre vinduer til ventilation. Eller f.eks en glas terrassedør som kan låses på klem.

Og et ovenlysvindue som kan åbnes, da der kan blive super varmt under taget om sommeren. Bauhaus forhandler vist sådanne ovenlys.


Elektronikteknikeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis