Efterisolering af skur/værksted

Hej LDS.

For halvandet år siden byggede jeg et skur/værksted til mit hus i Sverige. Det er ca 3,5x4,5 meter. Der er bræddebeklædning, gulvet er ca. 20 cm over jorden (gulvbrædder), taget er genbrugte tagplader af aluminimun (bølge). Da jeg byggede det tænkte jeg ikke at det var nødvendigt at isolere, men nu er jeg måske blevet klogere. Jeg vil gerne bruge det til at opbevare værktøj, søm og skruer, og bræddestumper. El-værktøj og maling er ikke en nødvendighed, men det kunne være rart. 

Nu oplever jeg at der er enorme mængder kondens under tagpladerne, som af og til drypper ned i hovedet på mig og på andre ting jeg har stående derude. Og en kasket jeg har hængende er begyndt at mugne. Og det problem vil jeg gerne komme til livs.

Jeg overvejer at isolere væggene indefra. Beklædning og ribber er sømmet på, så det ville være et kæmpe arbejde at pille den af. Så mit spørgsmål er om det vil hjælpe at isolere væggene indefra, og hvordan jeg bærer mig ad. Samt hvad jeg gør ved problemet med kondens i loftet.

På forhånd tak

Mikkel

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du skal have et sænket loft, med hulrum mellem tagplader og loft. Dette hulrum skal være ventileret med huller ved tagfod og kip. Normalt er sådan et hulrum 5cm. Og det ville nok være rart hvis loftet var isoleret med mindst 100mm. Rockwool. Husk dampspærre på den varme side. Hvor meget lofthøjde har du pt?

 Vægge kan du også påfore med 100mm reglar og dampspærre på indvendig side. Afsluttes med osb plader el. Lignende.


Elektronikteknikeren

Er det ik noget med, af alu tag samler mere kondens, idet det ikke kan “ånde”. I min optik må løsningen bl.a være at skifte taget til noget andet?


Måske jeg er forkert på det? 


Mvh. Christian M
 

Det er vel ikke anderledes end ståltag. Det kan jo ånde så snart man laver et ventileret hulrum neden under.

Kondens opstår pga. stillestående luft og temperatur forskel. Denne temperatur forskel fjernes når er isoleres neden under taget og er etableres ventilation af tagrum.


Elektronikteknikeren

Tak for svar. Det lyder som en overkommelig opgave. Der er vel ca.  3,5 m der hvor taget er højest, og ca 2,5 hvor det er lavest. Så er der vel rum nok til at lave et sænket loft, ikke?

Mht. dampsærre: Kan vindpap bruges? Til både loft og sider? Og hvad med gulvet? Kan man evt. lave en lem, og så smide noget isolering (lecanødder fx.) som kan fordeles samtidig med at fylde på fra ydersiden ind under huset? Eller er det ligemeget med gulvet?. Som sagt er temperaturen ikke så vigtig, bare fugtproblemet forsvinder.

Jeg vedlægger lidt fotos.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også