Bærende skunkstolper. Hvordan

I mit gamle bindingsværkshus har jeg planer om at etablere skunkstolper, for at aflaste spærrene og presset på remmen. 

MEN jeg er i tvivl om hvordan det føres bedst. 

Jeg har tænkt på følgende:

1. Lægge Spærtræ på siden af spær og ned til bjælkelag, monteret med kraftig bolt/ Gevindstang f.eks. M16 eller M20

2. Montere Spærtræ der går op under spær og ned til bjælkelag, så det ligger i niveau med, og så fastgøre det med hulplader og beslagskruer. 

Hvilken metode er mon bedst eller er der en helt tredje og bedre medtode?

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du aflaster spærene men det gør jo ikke noget ved presset på remmen. Det tryk fra skunkstolper der evt. kommer ned i bjælkelaget ender jo ude på remmen. Men en indbygget trekant er jo altid godt i enhver konstruktion. 

Men det er overhovedet ikke sikkert at du har bjælker med samme afstand eller samme dimension som dine spær. Er det tilfældet rammer det jo ikke lige under hinanden. Sådan er det i mit hus fra 1916. 

Løsningen med hulplader og beslagskruer er det bedste hvis din nye stolpe er samme bredde som det oprindelige.

Skal du bruge gevindstang så skal det være med de takkede tømmer skiver imellem (jeg husker ikke betegnelsen.. Men jeg mener nu at det er helt ud lige så godt at skrue det sammen med nogle kraftige træskruer.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej Erik
Tak for dit input.

Jeg skulle mene, at jeg flytter noget af presset fra remmen, til den limtræsbjælke med stolper som jeg har gående på tværs nedenunder. (Som jeg ikke lige havde nævnt)
Men det vigtigste er det pres der er udad/ vandret på remmen fra spærrene, som jeg gerne vil sikre mig ikke giver problemer. Har nemlig haft en skade et andet sted på ejendommen, med nogle knækkede spær og en rem der var bøjet som en flitsbue.
Så jeg går med livrem og seler ;-)

Det skal måske også nævnes, at det er en slags trempelspær, da bjælkelaget IKKE fungerer som spærfod, remmen er ca. 50 cm. højere end bjælkelag/ gulv.

Du har sgu da ret i, at spær og bjælkelag ikke nødvendigvis passer sammen. Men forhåbentlig er det tæt nok, til at det kan klodses lidt op, og dermed passe.

Der er iøvrigt lagt 195mm spærtræ på siden af alle spær, samt det gamle bjælkelag + sat hjælpespær og ekstra spærtræ i bjælkelaget, da der vel var en god meter mellem spær og bjælker.
De gamle spær og bjælker er af varierende tykkelse.

Det er iøvrigt også planen, at slutte af med krydsfiner i de trekanter der opstår ved etablering af skunkstolperne, for at holde godt sammen på det hele.



Ok. Mine spær var "stablede op" på ca. 300 mm høje tømmerstykker der var sømmet sammen. Igennem årene havde presset på dem fået dem til at vælte udad. Da der var forskellig antal spær og loftsbjælker ( som skal tage det vandrette træk ) så passede det kun sammen i enderne. Jég har fuld udnyttet overetage. 

Jeg skruede et kraftig stykke vinkeljern  ned på bjælkelaget, og med huller der passede med spærafstand. Så kom der M12 gevindstænger igennem hullerne og skråt op igennem spær. Der blev så spændt sammen med møtrikker store skiver o.s.v. Ikke så skævheden blev rettet op, men blot så nuværende status blev oprethold. Havde jeg spændt det op ville der blive problemer med gipsvægge og døre i overetage.

Du kan bedst selv fornemme hvordan dit skal gribes an. Men en lodret skunkstolpe aflaster jo kun som du nævner for tryk. Hvis du har problemer med at spærfod kravler udad, så skal du have noget skråt oppe fra spær og ned på bjælkelaget i begge sider.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis