Hej alle
Jeg har købt et hus fra 1969 hvori der er en brændeovnsindsats. Brændeovnen står midt i huset, og støder derfor op til en væg i gangen. I gangen har der tidligere været monteret træpaneler, og dem har jeg nu pillet ned for i stedet at sætte filt op. Da jeg pillede panelerne ned kunne jeg se, at væggen var misfarvet som følge af varmen fra brændeovnen. Det vil jeg selvfølgelig gerne undgå sker igen, med min nypussede og malede væg.
Jeg har derfor haft åbent ind til brændeovnsindsatsen og jeg kan se, at der ikke er isoleret omkring den. Indsatsen er sat ind i en muret konstruktion, og herefter er der blot lukket igen. Derfor kontaktede jeg min skorstensfejer for at høre, hvad jeg kunne gøre. Han foreslog, at der skulle monteres brandbatts. Nu har jeg så undersøgt brandbatts, og fundet ud af, at det ikke er bare sådan lige at få fat i – og derudover ser det ud til, at de er ret så dyre.
Derfor går mit spørgsmål på, hvad forskellen på brandbatts og alm. stenuld egentlig er? Og om der evt. er en anden løsning som kan løse mit problem?
På forhånd tak.
Mvh.
Mads