Jonsered cs2234 dør ved fuld gas

BrianB
BrianB
26 9000

Hej, jeg har en ca. 2 år gammel Jonsered CS 2234 motorsav jeg har lidt bøvl med. Den vil ikke tage fuld omdrejninger. Når gashåndtaget er mere end ca. 1/2 i bund går den ned i omdrejninger eller går ud. Jeg har renset luftfiltret, sikret mig at der kun er 0,5 mm luft i tændrøret, tjekket om der er knæk på benzinslangen nede i tanken og om filtret er stoppet. Tændrøret var lidt til den lyse side uden at være helt hvid. Problemet er det samme om jeg bruger biltemas 2T alkylatbenzin eller alm. Benzin med 2% olie. Jeg har skruet lidt på T skruen uden effekt. 

Er der nogen det har et bud på hvad der kan være galt?

Kan det passe at H og L skruen kræver en speciel nøgle? 

På forhånd tak :)

9 svar
 Følg tråden
Nitter
Nitter
5942 7700

Uden decideret at kende lige din model af Jonsered kan jeg sige meget klart at motoren får for mager en blanding. Afmontering og adskillelse samt rensning af karburatoren er vejen til helbredelse. 

Kører du motoren med en blanding der er for mager ødelægger du cylinder og stempel på sigt grundet den store varme tilstanden giver (hvidt tændrør med små metalstykker siddende på elektroden).

Men hvis du ikke selv kan justere karburatoren efterfølgende, er det et arbejde for et værksted der har grejerne da en karburatorjustering er nødvendig efterfølgende. Om du kan tildanne noget, så det kan bruges til en justeringsnøgle kan jeg ikke tippe dig om da jeg ikke kender hovedet på Jonsered's  justeringsskruer. 

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Annonce
Annonce

Det lyder som om den får for mager blanding, så en justering, eller rensning af karburatoren, og evt benzin filtre. er nok løsningen.

Det kan sagtens passe at der skal speciale nøgle til justerskruerne.

(det skal der på min Husqvarna buskrydder)

Hellere eje, end at leje.
ame
ame
360 5270

Jeg ville starte med at få den justeret, inden adskillelse af noget..

Hvis du ikke har værktøjet til det så anskaf det, man er da nødt til at kunne justere lidt engang imellem, ellers så kør forbi et værksted og få dem til det..Som nævnt er det meget usundt for en totakter at køre for magert..

Nu ved jeg ikke hvor meget du bruger den, men det er ikke helt unormalt at en sav kan opføre sig lidt sært hvis den har stået i lang tid uden at blive brugt.

BrianB
BrianB Trådstarter
26 9000

Tak for svarene

Jeg starter ud med at skifte benzinfiltret og justerer L og H skruerne. Jeg har lige bestilt værktøjet til gøre det med (ZAMA kaburator justeringsskruetrækker). Hvis det er L H justeringen det er galt med nu så sker det sikkert igen i den levetid. Hvis det ikke duer, må den have den helt store omgang. 

@ame: Den står tit stille i et par mdr af gangen. Når du skriver at en sav godt kan opføre sig lidt sært efter at have stået stille i lang tid er det så noget der går over af sig selv ved at bruge den? Det eneste jeg lige har tænkt på kunne være et problem ved at den står stille er at benzinen kan blive for gammel.

Annonce
Nitter
Nitter
5942 7700
BrianB skrev den 21-01-2018 16:16:04

Hvis det er den type skruer der sidder i karburatoren, kan du bare bruge en fatningsskruetrækker eller en anden lille skruetrækker til justeringen.  Det er ikke altid sikkert at den type du har bestilt kan gå ind i hullet til justerskruen.   

Pøj pøj med reparationen.  

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
ame
ame
360 5270

Kender mest Stihl, men ja hvis de har stået stille længe kan man tydeligt mærke det når man skal starte sådan en op igen..man skal hive et par ekstra gange og den skal lige igang igen, men så kører den fint igen og ikke noget der skal justeres..

God ide’ at prøve at justere din, lyder til det er tiltrængt..nyt benzinfilter ved jeg ikke lige på en kun 2 år gammel sav, men på den anden side skader det jo ikke

TRRA
TRRA
214 2770

Har en Jonsered 2171. Tjek lige om chokeren rent faktisk har fat i palen til spjældet. Min var hoppet af, så jeg druknede motoren konstant når jeg gav omdrejninger.

Mvh TRRA
Annonce
BrianB
BrianB Trådstarter
26 9000

Hej igen. Her kommer en opdatering. Jeg fik justeringsnøglen hjem I dag og saven kører igen som den skal Jeg købte sådan et sæt her: https://www.ebay.com/itm/162740945273 "WALBRO ZAMA CARBURETOR CARBURETTOR CARB ADJUSTING TOOL SCREWDRIVER For CHAINSAW". Jeg brugte denne guide fra fabrikanten af karburatoren: http://www.zamacarb.com/assets/pdfs...uretor.pdf

Jeg fintunede H skruen men det viste sig at være L-skruen der gjorde den største forskel. Det havde jeg ikke lige regnet med når det var de høje omdrejninger den var gal med. Jeg ved ikke om jeg var bare heldig men det virkede som om at det var nogenlunde lige til at justere den. 

Nitter
Nitter
5942 7700
BrianB skrev den 09-02-2018 20:50:58

Hej igen. Her kommer en opdatering. Jeg fik justeringsnøglen hjem I dag og saven kører igen som den skal Jeg købte sådan et sæt her: https://www.ebay.com/itm/162740945273 "WALBRO ZAMA CARBURETOR CARBURETTOR CARB ADJUSTING TOOL SCREWDRIVER For CHAINSAW". Jeg brugte denne guide fra fabrikanten af karburatoren: http://www.zamacarb.com/assets/pdfs...retor.pdf. 

Jeg fintunede H skruen men det viste sig at være L-skruen der gjorde den største forskel. Det havde jeg ikke lige regnet med når det var de høje omdrejninger den var gal med. Jeg ved ikke om jeg var bare heldig men det virkede som om at det var nogenlunde lige til at justere den. 

Ok, det er godt det lykkedes. 

Din optrimningsvejledning giver en fejl 404.    

Men kort starter du motoren og lad den varme op i et minuts tid, justere tomgangen tilpas, justere H op til max omdrejninger og L så motoren tager max omdrejninger fra tomgang med det samme uden at halte når håndtaget trykkes i bund. De indstillinger gentages 2-3-4 gange indtil motoren ikke på nogen måde halter fra tomgang øjeblikkelig fuldgas. Som det sidste skruer du H skruen en smule ud så du lige kan ane motoren at begynder og firtakter med håndtaget i bund. Så er sikker på at motoren ikke køre for magert under drift, da det i sidste ende kan føre til dit stempel sætter sig og ødelægger både stempel og cylinder.    

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Jonsered motorsav
    Værktøj og maskiner (3 svar)
  2. Marstal bådmotor Type FS1. Effekt problem
    Bådmotorer (45 svar)
  3. Indstilling af blandingsskrue
    Knallert & Scooter (15 svar)
  4. Motorsav og Aspen benzin
    Lav-Have (25 svar)
  5. Køb af motorsav...!
    Lav-Have (14 svar)
  6. Halv-defekt partner 351 motorsav
    Lav-Have (9 svar)
  7. Kædesav kaput - ØV
    Værktøj og maskiner (8 svar)
  8. Choker på Briggs og Straton
    Værktøj og maskiner (11 svar)
  9. Startproblemer. cpi popcorn
    Knallert & Scooter (3 svar)
  10. Problem med Partner 351
    Lav-Have (23 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også