Gulvkonstruktion

Hej med jer alle.

Håber nogen kan give svare på disse spørgsmål.

Jeg har et hus fra 1973 med massiv parket gulve og som har givet sig en del og derfor ønsker jeg at udskifte med nyt gulv og indføre varm i gulvet.

der er ca 100 kvm. gulv som skal udskiftes.

Nuværende opbygning er således:

Klaplag (beton)

Strøer

Isolering

Parket

Fra Klaplag til parketgulv (toppen) er der 22 cm i alt.

Mine ide gå ud på at gøre følgende:

Fjern alt gulv ink. strøer

Ny strøer 40 x 39MM Kerto Gulvstrø

ecobat 37 95 mm isolering

22mm novopan klimagulv med 16 mm spor til varme

Varmfordelingsplader

Gulvpap

Tarket/Laminat gulv oven på.

Er det ok men isolering eller skal der mere isolering ?

Kan jeg brug sundolit og undgår strøer ?

Kan jeg brug sudolit som isolering og undgår ecobat ? ved ikke om det giver noget.

Kan jeg finde en anden model som slet ikke skal brug strøer ?

Har overvejet beton men jeg synes at gulvarme på spånplader er til at overskue for en IT nørd.

Håber i kan komme med input til hvordan det kan laves og evt. nogen guldkorn ,-)  



Hej med jer alle. Håber nogen kan give svare på... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg glemte et nævne undergulvet bestod af 2 lag krydsfinerplader med fer og not der blev fuldlimet. Altså bestod undergulvet af en ca. 44mm massiv krydsfinerplade.

Selv gjorde jeg det samme, men skar desuden en 21mm krydsfinerplade i passende bredde så varmefordelingspladerne og varmeslanger blev jævnt fordelt på hele arealet.

Glem Sundolitt ESP med spor. De er aldeles overflødige.

Som isolering valgte jeg 300mm leca, da huset er med stråtag så der løber en del vand langs facaderne. Derefter 400mm Sundolitt S80 som varmeisolering. 

Undergulv + krydsfinerstrimlerne som underlag for varmefordelingspladerne i aluminium er total ca. 60mm.

OBS og spånplader er ikke formstabilt over tid, derfor vil jeg anbefale krydsfiner.

Da gulvbrædderne er friselagt af 1" x 8" med proppede skruer med nådlede samlinger, er trindæmpning overflødig. Nådlingen virker samtidig som ekspansionfuger.

Ovennævnte konstruktion gælder kun for gulvbrædder i træ. Til klinker bør du vælge gulvgips og trykfast isolering som leverandørene foreskriver.

Fugtspærre blev lagt øverst på Sundolit isoleringen og lige under undergulvet. Fugtspærre virker samtidig som radonspærre.

Det er mange år siden jeg købte mit sidste gulvbræt. Nu køber jeg plankerne som blokvare direkte fra savværket. Til gengæld kan jeg holde prisen på mellem kr. 80,- og kr. 110,- pr. kvm. afhængig at hvad jeg kan forhandle mig frem til den pågældende dag.

Fordelen ved savværkerne er desuden jeg kan vælge den udsavning der passer til opgaven.

P.S. Jeg har efterhånden lagt en del friselagte gulve hos familie og venner - de er særdeles tilfredse med resultatet (og prisen).  

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej, står i samme situation med et hus der skal have denne omgang og hvis det er okay har jeg lige et par ekstra spørgsmål til opbygningen.

Den spånplade tager den ikke en stor del af varmen istedet for at lægge gulvet på de ESP plader med spor?

Når der så vælges denne spånplade løsning behøver man så montere de alu fordelingsplader?

og til sidst vil det være muligt at lægge klinker på sådan en opbygning?
Spånplade bliver jo varm, så den tager ikke varmen. Og aluminium varmefordelings plader er nødvendige, ellers vil du tydelig kunne mærke slangernes placering og der kan ikke afleveres nok varme.
Hvis der skal lægges klinker skal man have den trykfaste isolering under, og så gulvgips øverst. I det tilfælde bruges ikke spånplade øverst. Her skal der læses op på fabrikantens anvisninger.
Ved gulvbrædder, eller lignende kan der godt være en smule bevægelse i underlaget uden at det har betydning medens klinkegulv kan revne i fugerne hvis der er bevægelse. Men det kommer jo an på belastningen.
Jeg har et eksempel hvor køkken gulv er beton men den ene ende har kælder under og derfor bjælkelag. Det gik udmærket medens de tidligere ejere ( ældre mennesker ) trissede rundt. Så begyndte vi på renovering og der blev kørt med trillebør hen over. Det varede ikke længe før fliser lå som et spil kort der var faldet på gulvet. Udskiftning af en rådden bjælke og generel forstærkning gør så at det igen kan holde.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Det var også min plan at bruge de stærke plader nederst 250 også ESP med spor også krydsfiner til sidst efter det du siger, men kan godt være klinkerne skal spares og på med noget andet så
Lidt supplerende bemærkninger da jeg selv har lavet det i stort set hele vores 350m2 hus fra 69 og i den forbindelse undersøgte tingene relativt grundigt ved diverse producenters rådgivere, beklager hvis noget af det er åbenlyst og jeg alligevel pointerer det men emnet er efterhånden blevet pisket igennem forummet en hel del gange.

Den trykfaste isolering er nødvendig aht problematik omkring langtidsdeformation og punktlast, derfor er anbefalingen fra branchen at man bruger 250, tidligere var den 150 men dårlige erfaringer betød revideret krav på dette punkt. Kravet gælder i hele lagtykkelsen.

Hvis man har beton nederst og plads til ca 150mm isolering, og indre murede vægge (som man ikke har lyst til at genopbygge eller understøbe) er der INTET der tilnærmelsesvis er rentabelt ifm opbrydning af beton for at få plads til den dobbelte mængde isolering og spare en femmer pr. måned i varmeregning bagefter. Man er ude over 100 år ved nutidspriser for at det er rentabelt at fjerne det oprindelige beton. Der er her på sitet også en tendens til at glemme at man mister et bærelag der er væsentligt mere stabilt end flamingo oven på sand (og er sikkert imod nedefra kommende skadedyr), til gengæld kompenseres der ved at man bygger et meget dyrt +50mm tykt lag af træplader for at få et stabilt gulv (= endnu dårligere rentabilitet på den samlede løsning).

Træ isolerer i sig selv glimrende og har dermed dårlig varmetransport. Det betyder at alupladerne ALTID er nødvendige for at varmen kan afgives herfra og fordeles ordentligt. Disse skal placeres så tæt på overgulvet/slidlaget som muligt for at få mest præcis regulering og bedst mulig afkøling (og dermed mindst behov for at brænde strøm af på sin cirkulationspumpe). Eneste tidspunkt dette fraviges er hvis noget eller hele fladen skal beklædes med klinker, i dette scenarie vælger man i dette areal EPS pladerne med spor og gulvgips oven på dette (de fleste gange to lag for at det bliver stabilt nok), ellers lukkes pladelaget i træ inde imellem damp/fugtspærre og en meget diffusionstæt overflade.

/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Annonce
Som du skriver vil du kun bruge ESP spor plader under klinker eller også under træ gulv?

Jeg har idag gulv på strøer med frisk luft under så hverken beton eller andet sjovt bare sand så derfor er det nemt for mig med de 300mm i 250 plader.

Sådan som jeg havde tænkt opbygningen blev var:
Færdig gulv
Krydsfiner
ESP spor plader
150mm trykfaste 250 plader
Radon dug
150mm trykfaste 250 plader
I dit scenarie er beton som bærelag nederst jo så ikke en valgmulighed ifm opbygning af det nye gulv.

Din fugt/radon/dampspærre bør placeres max 1/3 inde i konstruktionen - i dit scenarie ligger den halvvejs nede og bør placeres længere oppe.

Derudover to kommentarer.
Når varmeledningsevnen i træ er dårlig så skal du ALDRIG have dit træpladelag til undergulvet ovenpå din varmekilde - alupladerne skal placeres umiddelbart under dit slidlag (trægulv?) for at være mest effektivt.

Hvis du så i et areal skal have klinker er du i dette nødt til at lave en opbygning hvor din krydsfiner erstattes med gulvgips. Gulvgips udlægges som flydende gulv OVEN på dine aluplader, dette er ok i denne opbygning da gulvgips har bedre varmtransport end træ. Og for ikke at lukke træ inde længere nede i konstruktionen anbefales der her at bruge EPS-sporplader istedet for træplader.
Du er imellem dette areal og andre tilstødende arealer der skal have trægulv (og dermed en anden opbygning) nødt til at have en ekspansionsfuge ligesom træpladelag skal have expansionfuge rundt ved vægge, midt på gulv dækkes fugen i den synlige overgang med en dækliste/tilpasningsliste, langs med vægge dækkes den af fodlister og fejelister .

Se i øvrigt nedenstående montagevejledning fra Kronospan med gulvspånplader og find afsnittet med udvidelsesfuger.

https://kronospan-dk.dk/spaanplader/gulv/spaandex-k-gulv-en312-p6/monteringsvejledning

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Okay jeg tror jeg begynder at forstå men under træ gulvet ville du da bruge træ med spor eller ESP ?
Der ville jeg bruge tråplade plade der er lavet til formålet. Jeg skal ikke kunne udtale mig om fordele og ulemper imellem de forskellige typer.
Jeg ville lægge enten et lag plade + forskalling til at holde alupladerne (hvis man er bekymret over stabilitet) - eller et enkelt lag med spor. Fordelen ved det sidste er at byggehøjden er lavere og cerved får du plads til mere isolering nedenunder.
Hvis du ringer til Novopans rådgivning vil de også kunne vejlede dig ift hvor mange lag etc i forhold til det slutgulv du er ved at planlægge - der kan sagtens være krav om yderligere stabilisering ift sporpladerne sammen med noget tyndt laminatgulv ovenpå.

Husk iøvrigt også altid gulvpap (som skridlag) ovenpå dine aluplader.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Jeg skal være ærlig og sige jo mere og læser om det her bliver jeg kun mere forvirret, nu kiggede jeg lige novopan igennem og fandt det her:
https://kronospan-dk.dk/Files/Images/kronospan/Download/Faktablade/kronospan-faktablad-08.pdf

Der virker det ellers til der skal spånplade ovenpå slangerne.
Jeg er såmen bare bange for at gøre det forkert og derfor har søgt lidt efter den rigtige løsning men syntes det begynder at tegne sig et billede af at der er flere løsninger som er rigtige.
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis