Pudse fugtige kældervæg med vandtætnings puds?

Hej

Jeg har en kælder hvor væggene er lidt fugtige.

Er det en god løsning at pudse dem med et produkt som Vandex, som skulle tætne væggene og så fugten ikke kommer ud i kælderen?

Er der nogen udfordringer i den løsning, eller er det bare at pudse dem op?

/Morten

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis du lukker fugten inde, vil den ophobe sig i muren, i stedet for at fordampe i din kælder. Jeg ville gribe det anderledes an. Udluftning og varme, og/eller fugtsikring udvendigt.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Der er en del  byggesagkyndige som advarer mod Vandex. Jeg har selv i kælderen valgt den modsatte løsning. Vægge er pudset med kalkmørtel og malet med silikatmaling (begge dele diffusionsåbent). Samtidig er der lavet udluftning og opsat en varmepumpe. Det har gjort mit rum dejlig tørt - men indrømmet væggene var ikke våde af fugt da jeg startede. 

Hvis der er meget fugt kan du også overveje istedet at sætte Ytong Multipor plader op på væggen. De kan holde på fugten og du får en bedre isoleret kælder samtidig (men det koster selvfølgelig lidt plads).

Iforhold til vandex (som jeg har brugt enkelte steder fx i støbeskel) vil jeg - hvis du går den vej - råde dig til først at pudse væggene plane i cementpuds og derefter påføre vandex (med stålbræt) Årsagen er at vandex skal påføres i 2-3 lag på samlet 3mm som lægges vådt-i-vådt (det må godt tørre en smule, men det må ikke være hårt). Hvis væggene ikke er nogenlunde plane så er man nød til at påføre med kost, men det gør det ret svært at påføre lag 2 (og evt. 3) uden at ødelægge dem nedenunder.

Derudover kan det være svært første gang at fornemme om man laver den korrekte lagtykkelse. Start med et afgrænset område og bland en mængde der passer præcist til det. Så ved du at du skal have brugt hele blandingen før det er godt nok.


Ask
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også