Vi har en stor isoleret garage, som også bruges som værksted og træningsrum m.m. Derfor er garagen godt isoleret, og der er gulvvarme, som er sat på 15 grader.
Jeg oplever dog at når der kommer to våde biler ind i garagen, så stiger fugtprocenten hurtig til ca. 70%. Hvilket jeg ikke tænker er godt for garagen, bilerne, værktøjet osv.
Jeg vil derfor gerne vide hvad den bedste metode er til at holde en lav fugtprocent?
Selv har jeg tænkt på følgende løsninger:
Sætte en lille affugter op, som kun kører når fugtprocenten er over 60%.
Vi har billig fjernvarme, så jeg kunne også sætte varmen op til fx 20 grader, for at holde en relativ lavere fugtprocent.
Sætte et ventilationsystem op.
Hvad tror I der er den bedste løsning?