Du afbryder strømmen til fyret og cirkulationspumpen. Dernæst åbner du for den ventil, hvor du fylder vand på anlægget (billedet af anlægget kan i øjeblikket ikke forstørres). På den radiator, hvor ventilen skal skiftes, åbner du for luftskruen, så vandet kan løbe ud til et niveau under ventilen. Derefter skifter du ventilen og lukker for luftskruen. Nu fylder du vand på anlægget og udlufter radiatoren og fylder evt. mere vand på anlægget til omkring/lidt under 2 bar og tænder for fyr og cirkulationspumpe. Hvis du skal skifte flere ventiler, gør du selvfølgelig på samme tid, inden du fylder vand på og lufter radiatorerne ud.