Hej LDS'ere
Jeg er igang med et herligt projekt, nemlig at udgrave kældergulve i ca 20 cm dybde for så at ligge isolering og støbe nyt gulv efterfølgende. I det rum jeg arbejder på nu har jeg lige holdt en pause fordi min kiropraktor skulle rette en lille rygskade op;-)
I den pause har den del af gulvet jeg allerede har udgravet dannet nogle vandpytter så der nu enkelte steder ligger et par cm vand. Er dette normalt? Ved det første gulv jeg lavede var der ikke noget vand, dog holdt jeg ikke pause på det gulv, og yderligere får vi i øjeblikket lavet tag hvilket har betydet at vi ikke har fået afledet regnvand i kloakken, men direkte ned på den hårde belægning der ligger udenfor huset. I øvrigt har jeg også fået lavet dræn omkring huset.
Så mit spørgsmål er - er det normalt at der danner sig så meget vand så relativt tæt på færdig gulvunderflade, eller skal jeg tænke stikdræn ud til mit eksisterende omfangsdræn?
Mvh Bo