Hej,
Jeg er ved at renovere en gammel murermestervilla, men er stødt på følgende hovedbrud:
Der ligger de oprindelige massive fyrtræsgulve i stueetagen - derunder en 50 cm høj krybekælder uden isolering.
Vi vil gøre alt for at bibeholde de gamle gulve, hvorfor jeg har talt med "Genbyg.dk" som fortalte at jeg sagtens kan pille gulvet nænsomt op, og så lægge det igen. De massive gulve er 30mm tykke
Valget står så mellem følgende:
1. Isolere bjælkelaget
Trække nye isolerede VVS-rør i krybekælderen til radiatorer. Isolere bjælkelaget med 150mm isolering, og derefter lægge gulvet ovenpå igen.
2. Støbe nyt betondæk
400mm isolering, og derefter støbe ovenpå med gulvvarme. Derefter ligge gulvet ovenpå igen.
Huset er fra 1925 med ca 8 cm hulmur, som engang er blevet isoleret (før vi købte huset)
Derudover isoleres der med 150mm i etageadskillelsen. På 1. sal er der etableret dampspærre og 300mm isolering mod loft. (1. salen varmes op med radiatorer)
Alle vinduer er skiftet til nye dannebrogsvinduer i træ indenfor de sidste 5 år.
Tror I gulvvarme vil fungere som primær varmekilde? Da det er trægulv kan jeg forstå at gulvets temperatur ikke må overstige 27 grader, da det ellers arbejder for meget.
Hvad taler for og imod? Har nogen nogle erfaringer der kan bruges?
På forhånd tak :-)
Mvh. Eddie