maling af rustikbrædder

Hej!

I vores kælder har en tidligere ejer sat rustikbrædder op i et af rummene. De står i natur, hvilket gør rummet lidt mørkt, og vi vil gerne male brædderne hvide. Men hvordan? Normalt maler man jo træ ad flere omgange med mellemslibninger osv., og der er jo nogle "irriterende" riller mellem brædderne.
Kan man sprøjtemale?

I et andet kælderrum er der opsat panel i "cigarkassetræ", som jeg kalder det. Det ligner eg... Kan det behandles ligesom ovenstående? Det er mere glat.

Bedste hilsner
fr. Fingernem
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Fr. fingernem - som jo er blevet meget aktiv på siden inden for det sidste døgn - så jeg siger velkommen til siden.

Jeg ville nok vente til Ida (farvehandler) svarer, men efter min mening ville jeg bruge tid på en god grundmaling i hvid, og først når den var tør kunne det nok klares med en overmaling, og det er en nydelse at lave, for man er ikke i tvivl om hvad man har lavet.

Og sprøjtemaling ville jeg holde mig lang væk fra - det lyder enkelt, men det er det nu også at give det med pensel. Det andet sviner på gulv og i hele lokalet, glem det - fint udendørs, selvom jeg er ikke bruger, og jeg brugte ret mange penge på en Wagner engang - den var god, men slet ikke som en pensel. Så ingen sprøjte hos mig - penslen er både en nydelse og så sviner den ikke - men brug lidt mønter på en god pensel, så ikke du har har siddende hår overalt - behandler du den godt holder den i mange år, og du får meget bedre resultater end at købe de billige.

Vores første til at male paneler, som holder i dag 17 år efter, var prof. og han brugte til panelerne en mårpensel, og jeg garanterer, at selv så mange år efter er det et en nydelse at se dem - smukt, uden et eneste penselhår - jeg frydes over sådan et håndværk, og jo det var ikke billigt dengang, men 17 år - jo, så har det været biliigt at kunne nyde i 17 år at have noget der kunne laves så smukt.

Det var en håndværker!!

Mvh. JørgenE
Dit "cigarkasse" paneler gør du klogt i at grunde inden du maler med færdigmaling - der er ellers stor risiko for at, specielt ved "not/fer", farven slår igennem.

Lofterne ville jeg give en gang med rulle med fine børster, og så iøvrigt overveje om det ikke vile være flot med en af den nye lysnende lakker der stadig giver mulighed for at se træets struktur og årer.

Med de rustikke profilbrædder vil du altid få en mere ru overflade når du maler, forudsat du ikke sliber dem - hvilket jeg mener ville være synd.

Mvh.

René

Tak for hurtigt svar til både Jørgen E og René.
Ja, jeg er glad for at have fundet en interaktiv side med gode råd fra andre, der har prøvet at gøre det selv.
Vi overtager vores nye, gamle hus om kort tid, og der er nok at lave, men jeg har det bedst med at have overblik over arbejdsformer osv. i god tid, inden jeg planlægger rækkefølgen af de forskellige opgaver. Ellers kommer visse ting bare bagest i køen hele tiden. Kender I det?
Så foreløbig tak til jer to. At høre gode råd fra en farvehandler vil da være prima!

biggrin og bedste hilsner
fr. Fingernem
Man kan godt male med sprøjte, jeg har ikke selv gjort det da jeg ingen ordentlig sprøjte har.

Men jeg har set det på TV her var alt dækket af og både loft og væg var i træ og skulle males hvide. Men her havde de malet alle knasterne med shell lak først og slebet. I tv var det en prof maler der svingede sprøjten...

I Århus stifttidende har jeg læst om en wagner sprøjte der kunne anbefales til det. Men det var kun deres absolut dyreste model der kunne komme på tale til en sådan opgave uden en helt vild afdækning..

Så jeg ville selv købe et par rigtig gode pensler og så grunde først og bruge den fornødne tid på opgaven...

Men om du skal starte med shelllak på knasterne eller om du kan slippe tør jeg ikke helt spå omkring.

Venligts Njord 8)

MVH Njord
Jamen så iler jeg da med et svar.

Mht. rustik brædderne så skal du / I gøre op med jer selv om man stadigvæk skal kunne se åretegningerne i træet efter behandlinen.
Jeg forudsætter at i bare vil have træet helt malet ( Hvis ikke såskriv lige igen).
Fremgangs måden er følgende.

1. Vask træetgodt ned med trærens ( Trip-Trap har en fremragende en)
2. Matter træet ( Let slibning)
3. Hele loftet males med en plet forsegler ( Beck & Jørgensen, Skala og Dyrup nogle rigtig gode - de virker) Forsegleren er til at modvirke gennemslag fra knasterne. Husk at overholde tørretiden nøje ( Enten 8, 12 eller 24 timer alt efter hvilket produkt - spørg når du køber forsegleren)
4. Mellem slib
5. Påfør 2 lag maling. Skal loftet være hel mat, brug da en almindelig loftmaling. Ellers kan du bruge en almindelig træ og panel maling.
Husk nu ikke at bruge nogen form for træ beskyttelse - også selv om en farvehandler skulle anbefale det - fordi i træbeskyttelse er der tilsat fungicider, og disse er kendte for at give allergier.
Af værktøj er en mohair rulle i 15. cm er fortrække og så en god pensel til noterne. Og her er det meget vigtigt ikke at tage noterne først og male bagefter. Noter og flader males våd i vådt


For cigar kasse træet.

1. Vask godt med grundrens
2. Sæt korn 80 på rystepudseren og matter hele overfladen godt og grundig
3. Mal med en Hæftegrunder. ( Husk også tørretiden her)
4. Mellemslib
5. Mal med en væg maling i den ønskede farve og glans

Af værktøj så er en korthåret rulle til hæftegrunden det smartest og igen en god pensel til riller.
Til slutfarven en almindelig maler rulle langhåret.
Og her gælder også reglen om at male vådt i vådt.

Skriv hvis du mangler flerer oplysninger

Venlig hilsen
Ida
Farvehandler

Venlig Hilsen
Ida Nielsen
Tidl. Farvehandler
Tusind tak for meget kompetente svar! Herligt at have det altsammen på tryk - i flad man skulle glemme noget!
Mange biggrin hilsner
fr. Fingernem
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på træbeskyttelse med dækkeevne-garanti med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også