Hej LDS
Jeg har købt hus, og i den forbindelse er konen ikke helt begejstret for tanken om savsmuldstapet på alle vægge.
Vi har så talt om at afrense alle vægge og opsætte filt så vi får glatte hvide vægge.
Nu har jeg så set malerne på min arbejdsplds, hvor vi p.t. renoverer et nyt lejemål, fuldspartle væggene med en smart maskine.
Min tanke går så på hvilken løsning der er mest fornuftig for os. Selvfølgelig er der en udgift forbundet med leje af maskine. Men kræver det også faglig ekspertise at betjene den? Og kan det overhovedet betale sig i forhold til at afrense væggene og sætte filt op?
Da vi først overtager huset d. 1. februar ved jeg dog ikke om fuldspartling overhovedet er en mulighed, da det selvfølgelig kræver at det nuværende tapet sidder ordentligt fast
Kom endelig med erfaringer og gode råd.