Afstivning af gulvbjælker

Stuegulvet (6,5*4,3) i vores 100 år gamle hus gynger lidt for meget, når man går på gulvet. Glas i serviceskabe klinger mod hinanden hvis ikke afstanden til naboglasset er stor nok.

Gulvbrædderne ligger på den lange led og bjælkerne på den korte led.

Bjælkerne er ca. 170 mm brede og højden er ikke kendt. CC er i gns. ca. 950 mm.

Der er kælder under hele stuegulvet.

Det er ikke en løsning at brække gulvbrædderne op og montere forstærkning på siden af bjælkerne eller ekstra bjælker.

I stedet forestiller jeg mig at montere T-jern på undersiden af bjælkerne i kælderen fastgjort med få, kraftige og lange skruer ved væggene op i bjælkerne.

Hvad mener I om den idé og har I forslag til dimensionering af af T-jernet ?


 Brug forstanden, spar ikke de forkerte steder

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hejsa

Det kan godt lade sig gøre, men for at få en effekt ud af det skal der være en god højde på T-profilet. Vi snakker omkring 120 mm, hvilket måske giver andre problemer hvis i bruger kælderen...


Mvh Simon
Bygningsingeniør

Hej Simon og tak for svaret.

Højden på bjælkerne er 170 mm (dvs. de er ca. kvadratiske), så der kunne være plads til 120 mm t-stål.

Der er dog to problemer: 

  1. Prisen for en sådan dimension er pænt høj (> 3000 pr. stk.)
  2. Hvordan får man lavet så høj en rille i bjælkerne ?

Kan evt. nøjes med hver anden bjælke og en lidt mindre højde, da gulvet ikke behøver være stift som et betongulv, bare gyngeriet begrænses.

Jeg kan save en 55 mm dyb rille med min dyksav. 

Vil montering af 50*50*6 være spild af tid og penge ?

CMT længste overfræsebor har målene 12/50,8/108, som formentligt kan bringe dybden op på godt 70 mm.
Det vil givet være bedre, men vil forhøjelsen være mærkbar ?

Endelig, vil det forringe effekten nævneværdigt, såfremt T-stålet kun dækker 3 af de 4,3 meter (T-stålet fås i længde á 6 m) ?

Undskyld de mange spørgsmål, men det ingeniørfirma jeg bad om rådgivning slet ikke forholdt sig til min idé, men i stedet foreslog at montere et fladjern med lim og et par hundrede skruer pr. spær.

Venlig hilsen

Jørgen


 Brug forstanden, spar ikke de forkerte steder

Velkommen på LDSJeg kan godt forstå ingeniør firmaets modvilje. T jern har ikke den store bærende effekt i forhold til sin egen vægt, og dermed pris. Når man taler om jern konstruktion i bærende konstruktioner er det en flange øverst og nederst samt en afstands stykke. Når der kommer en nedbøjning skal øverste flange  skubbes sammen og/eller nederste strækkes. Det er der styrken ligger i en HEB bjælke f.eks. Eller firkantrør. Hvorimod et stykke T jern har kun 1 flange og dermed ikke særlig meget styrke.

Hvis du kan komme op til bjælkerne nedefra er det meget bedre og billigere at skrue en regler på siden af de nuværende bjælker. 

I øvrigt kan man få alle jernprofiler i den længde man ønsker. Stålspærfabrikker får det ofte hjem i 12 m længde. så kan man få 2 på rette længde og den sidste svejses sammen, så der ikke kommer spild. Det er ofte billigere at købe den vej da de har store kvantums rabatter.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej Erik og tak for dit input.

Du har selvfølgelig delvist ret mht. forskellene på I-jern to T-jern. Men måske overser du lidt, at den lodrette del i T-jernet også har en meget vigtig funktion: Den modvirker både skub og træk. Som Simon inddirekte skriver er højden afgørende.

Jeg tænker, at med passende brug af skruer af lange skruer kan den øvre flange i en vis udstrækning udgøres af bjælken.

Umiddelbart er jeg ikke så bekymret for vægten af profilerne, dels ligger en god af den tæt på de bærende vægge og dels er dimensionen af bjælkerne (170*170) ganske svær. Ved mange mennesker i rummet er den gyngende effekt meget lille - formentlig fordi bjælkerne i forvejen er nedbøjede af vægten.

En af grundene til at jeg ikke har meget lyst at forstærke bjælkerne på siden er lerindskuddet - det sviner umanerligt meget at lave hul til det. En anden grund er, at jeg ikke kan se hvordan den lyddæmpende effekt kan genetableres.

Tak for tippet mht. længder.

Venlig hilsen

Jørgen


 Brug forstanden, spar ikke de forkerte steder

Jeg skriver heller ikke at det ikke hjælper, men jern handles efter kg pris. Og derfor får man ikke så meget gavn af denne profil for sine kroner.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce

Helt overordnet kan man sige der er 2 løsning som du er omkring: 

1 som jeg skrev et højt/stærkt profil som svarer til at forstærke med ekstra bjælker

2 som ing. firma er inde på at styrke selv bjælken. Det kræver samling så det bliver 'en' bjælke med et højere/stærkere tværsnit.

Jeg anbefaler normalt ikke 2 da det kræver nøje udførsel og du kan ikke garantere hvor stor effekten er, da den anhænger af en kombination af lim, skruer og den gamle bjælke.

Det betyder også at et lille profil med få skruer ikke vil have den store effekt. 


Mvh Simon
Bygningsingeniør

Den simple og billige løsning er at lave ekstra understøtninger, ved ikke om det er en mulighed, det behøves ikke på alle strøerne for at få en effekt.

Hvis du bare kan understøtte 1-2 af de mest belastede, får du en forbedring..


Synes ikke det lyder realistisk, at fræse et 120mm dybt spor i midten af alle bjælkerne.

Så udover understøtning af de eksisterende ser jeg kun 2 muligheder

1. påforing.

2. sæt en ekstra strø, mellem de eksisterende, det har så den fordel at du også afstiver gulvbrædderne..


Vi prøver igen, i morgen --

Kan du ikke sætte 2 små UNP profiler på hver side af bjælken under indskudsbrædderne? husk at når du sætter stål op skal det brandsikres!

Alternativt kan du påmontere SIKA Kulfiberbånd.


 Certificeret Statiker

Tak til alle.

Det ser ud til, at der ikke rigtigt er nogen vej uden om at fjerne puds, indskudsbrædder og -ler, og så stive af på siderne af bjælkerne osv.

Venlig hilsen

Jørgen


 Brug forstanden, spar ikke de forkerte steder

Hvor meget kan du komme op siderne på bjælkelaget? Du kunne jo skrue et vinkeljern på opad siden


Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis