Man kan ikke lave lange kabler til højspændt vekselstrøm.
Et stykke kabel virker som en kondensator. Det trækker derfor en reaktiv strøm gennem kondensatoren. Selv om strømmen ikke repræsentere nogen energi, giver den alligevel tab i kablet. Kabler har derfor ved vekselspænding en kritisk længde, som svarer til at den reaktive strøm, bliver lig den maksimalt tilladelige strøm i kablet. .
Hvis man kommer over den kritiske længde vil kablet blive overbelastet selv om der overhovedet ikke overføres strøm til den anden ende.
Selv om man er noget under den kritiske længde, betyder kondensatorvirkningen i kablet at der ikke kan overføres så megetnyttig vekselstrøm.
Ved kortere kabelsrækninger, som i øresund kan man ved passende spoler i enderne af kablet kompensere for kondensatorvirkningen og derved alligevel udnytte kablet godt.
Selv ved luftledninger bruger man nogle steder i verden højspændt jævnstrøm, til meget lange ledningsstræk. Det giver mindre tab i ledningerne, men til gengæld tab og omkostninger i begge ender til omformning til og fra vekselstrøm. Derfor skal der meget lange stræk til før det svarer sig ved luftledninger.
Herhjemme er den gamle kontiskan forbindelse på i fra Vester Hassing ved Limfjorden til Stenkullen ca. midt i Sverige( elforbrugsmæssigt) en jævnstrømsforbindelse. Det var nødvendigt på grund af det ca. 88 km lange søkabel Fra Læssø til et sted nær Gøteborg.
Senere er der også kommet Jævnstrømsforbindelse direkte til Norge.