Hej
Jeg har længe luret herinde og har haft glæde af folks viden i forhold til at undersøge forskellige problemer, men nu kan jeg ikke længere nøjes med at nasse på andres spørgsmål.
Høflig advarsel, jeg har ikke udført særlig meget "handyman" arbejde, men har hænderne skruet rigtigt på.
Jeg har overtaget en andelsbolig der er over 20 år gammel, og jeg har fundet en sjat småting jeg regner med at søge hjælp til herinde :-)
Første problem i hytten er at der har været en vandskade i bryggerset og denne blev fikset for nogle år siden, før jeg flyttede ind. Røret blev skiftet og der blev lagt et nyt lag fliser oven på de gamle, som åbenbart havde taget skade.
Jeg kan se at der er blevet lagt en hård fuge mellem de nye gulvfliser og de gamle fliser på vægen, men i et område af fugen er der opstået en kedelig revne og en af vægfliserne har sluppet, den lille ved siden af dørkarmen på billedet.
Nogen gode råd til hvordan jeg fikser dette?
For den lille flise skal jeg vel:
Have flisen ud, fjerne gammelt klæber, ny klæb på, ind med den gamle flise igen, blød fuge mod dørkarmen og hård fuge mod naboflisen.
Men hvad gør jeg med fugen under dørkarmen og ned mod gulvfliserne, kan man bare skrabe noget af den hårde fugemasse ud og erstatte den med en blød fuge? Skal dette gøres i hele bryggerset? Er der en masse jeg overser?