Hej LDSere.
Vi har købt en gammel nedlagt landejendom fra 1908. Der er 3 længer, og vi kunne godt tænke os at bruge et af rummene i længerne til opbevaring af ting der ikke tåler fugt, samt sætte en fryser osv. ind i rummet.
Vi har et rum som passer fint i størrelsen, men der er selvfølgelig helt uisoleret og utæt. På billederne herunder kan I se rummet.
I det miderste billede kan I måske lige ane en døråbning til højre. Denne dør er ud til det fri, og er bare en gammel træ stalddør.
Vi har overvejet om man skal sætte en ekstra dør lige inden for stalddøren for at lukke lidt af for kulden fra den utætte stalddør. Vi synes det ville være lidt en skam at sætte en anden dør i, da stalddøren passer meget godt i udtrykket på ejendommen (set udefra)
Hvordan ville i gribe sådan et projekt an? Bør man bygge en forsatsvæg op ved alle væggende, samt isolere loftet? Og vil det være tilstrækkeligt til det vi gerne vil bruge rummet til?
Er der nogen der evt. har prøvet noget tilsvarende, som kan give gode råd?
/Ole