Kompressor slår HPFI relæ

Har netop afhentet en brugt Reno 620/150 kompressor - med en 5,5 hk motor. Den blev selvfølgelig startet ude hos sælger, og kørte helt fint. På traileren og hjem og tilslutte den.

Har på samme kraftudtag kørt brændekløver og en anden 4 hk kompressor. - uden problemer

Der er monteret et CE-stik med 4 ledninger - L1, L2, L3 og jord. Der er monteret - hvad jeg tror er et motorværn - en boks med en on/off knap - indeni er der en skrue der kan instilles til en ampereværdi - og den står på en af den faste værdier på 8,3A - den er placeret før pressostaten.

Når jeg tænder for maskinen slår HPFI-relæet fra - ikke den automatiske 16A c-type automatsikring, som sidder på gruppen, og der er ikke andet der kører på gruppen. Motoren når lige at køre 3-5 cm, inden HPFI'en slår fra - (motoren kører den rigtige vej).

Jeg har prøvet at tage jord fra i ce-stikket - desværre med samme resultat. 

Jeg har gennemgået alle ledninger i motorværn, pressostat og på motorens tilslutning og efterpændt - og alt så ok ud. Sælger vaskede kompressoren inden, og jeg kunne se at der er trængt lidt vand ind i alle 3 steder. Der var lidt vand i bunden af dækslerne.

Kan dette vand/fugt evt. være årsagen - er jo nok blevet rystet noget rundt derinde under køreturen.

Eller er der noget andet jeg skal ud i?

14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis der er trængt vand ind, kan det let være årsagen til dine problemer - hvis altså sælger vaskede kompressoren efter du havde set den køre.

Prøv at tørre med trykluft, eller konens hårtørrer.


Søren O

Det gjorde han så før - og den kørte efter at den var vasket. Han havde den kørende på en 32A gruppe i et værksted, men efter hvad jeg har læst mig frem til - burde 16A være nok.

Jeg har selv en 5,5 hk kompressor, det er lige på grænsen til 16 amperes sikringer, det afhænger af hvilke type sikringer du bruger. Men når det er hpfi relæet som slår fra, er der jo en overgang et sted.

Måske sælger havde et hpfi relæ til maskin el eller lignende.

Men lad den nu tørre og prøv igen.

jeg køre på den her type uden problemer 


Vi prøver igen, i morgen --

Selvom din sikringsgruppe er på 16A, så har du jo mere end én gruppe der bliver trukket over dit HPFI, og disse er som regel kun bygget til 35A, måske 50A, dem der er i "normale" husstande.


Men det første jeg vil gøre i din situation, er at koble kompressoren fra kraftstikket, lade den stå i 24-72 timer og tørre, og så forsøge igen. Tripper den stadigvæk HPFI, så frem med et multimeter, og så skal der måles modstand på kryds og tværs:

OBS: Før du måler skal kompressoren stå i mindst 30 minutter uden at have været tilsluttet strøm, da fasekompenserings kondensatoren skal aflades før målingerne aht. stød.

1) Mål i stikket mellem: PE-L1, PE-L2, PE-L3
Er der nogen af dem der måler lavere end 2 Mega Ohm, skal du igang med at finde fejlen i lednings nettet, før start/stop kontaktor/pressostat.

2) Er der mere end 2-5 Mega Ohm når du måler i kraft stikket, så skal du måle på kompressor motoren, igen mellem stel og terminaler.

3) Måler du lavere end 2 Mega Ohm mellem stel og terminalerne i el-motoren, så skal du have fjernet stjerne/trekant pladerne fra terminalerne, for at finde ud af om det er en af faserne, eller hele el-motoren der er ballademageren.

Vend tilbage med resultaterne af målingerne, når du er kommet hertil.


 

Du skal tilbage til sælger som har solgt dig en fejlbehæftet vare, det er ikke normalt at man som køber skal til at reperere på et nyindkøbt produkt. 


Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Annonce

Har nu prøvet at sætte måleaparat på (et Fluke 88 automotive multimeter) - og jeg får 0 på måling både på CE-stik mellem PE --> L1, L2 og L3 og det samme nede på motoren mellem stel og de tre faser.

Så skal du have afmonteret kablet på el-motoren, og så måle igen, hvorvidt det er el-motoren eller kablet der er stået af.


 

En elektriker jeg lånte multimetret af, sagde at den enten skulle vise 0 - eller en høj værdi - Anyway - den kører nu uden at slå HPFI'en - Jeg målte den inden jeg prøvede at starte den igen efter at den havde stået i en uge og tørre.

Hdsit

Nå det var da godt den kom til at køre, og du har naturligvis konstateret at den kører den rigtige vej ? 

Det har jo nok været lidt fugt, der har været skyld i dine problemer, der skal ikke så meget til hvis en dråbe sidder det forkerte sted.

Det er altså ikke nok at låne et Fluke mutimeter, man skal også vide hvordan man bruger det. F.eks. skriver du at du måler 0, men ikke noget om hvad der er nul af.

I øvrigt er sådan et multimeter ikke egnet til at måle afledning. der skal du bruge en isolationstester, eller i daglig tale kaldet en "megger" som måler ved en højere DC spænding (50-1000 volt) alt efter hvad man vil teste.

Og til Steensen:

Steensen skrev den 07-10-2017 19:00:49

Selvom din sikringsgruppe er på 16A, så har du jo mere end én gruppe der bliver trukket over dit HPFI, og disse er som regel kun bygget til 35A, måske 50A, dem der er i "normale" husstande.


Men det første jeg vil gøre i din situation, er at koble kompressoren fra kraftstikket, lade den stå i 24-72 timer og tørre, og så forsøge igen. Tripper den stadigvæk HPFI, så frem med et multimeter, og så skal der måles modstand på kryds og tværs:

OBS: Før du måler skal kompressoren stå i mindst 30 minutter uden at have været tilsluttet strøm, da fasekompenserings kondensatoren skal aflades før målingerne aht. stød.

1) Mål i stikket mellem: PE-L1, PE-L2, PE-L3
Er der nogen af dem der måler lavere end 2 Mega Ohm, skal du igang med at finde fejlen i lednings nettet, før start/stop kontaktor/pressostat.

2) Er der mere end 2-5 Mega Ohm når du måler i kraft stikket, så skal du måle på kompressor motoren, igen mellem stel og terminaler.

3) Måler du lavere end 2 Mega Ohm mellem stel og terminalerne i el-motoren, så skal du have fjernet stjerne/trekant pladerne fra terminalerne, for at finde ud af om det er en af faserne, eller hele el-motoren der er ballademageren.

Vend tilbage med resultaterne af målingerne, når du er kommet hertil.

 En" fasekompenserings kondensator". Sådan en har vi vist stadig tilgode at se på en 3 faset motor. I øvrigt mener du nok en drifts eller/og start kondensator til en 1 faset motor. Mht. drifts kondensator kan jeg godt love at der ikke vil være spænding på, når motoren er stoppet idet den er forbundet til motorviklingen med begge poler. Start kondensatorer kan der måske være spænding på; men der kan man jo så lige kortslutte den, så er den ged barberet.

Ang. måling af afledning: Se højere oppe i svaret.

Mvh.



"Hvis du laver arbejdet ordentligt første gang, behøver du ikke lave det om"
El-mek67 skrev den 14-10-2017 15:27:05


Og til Steensen:

 En" fasekompenserings kondensator". Sådan en har vi vist stadig tilgode at se på en 3 faset motor. I øvrigt mener du nok en drifts eller/og start kondensator til en 1 faset motor. Mht. drifts kondensator kan jeg godt love at der ikke vil være spænding på, når motoren er stoppet idet den er forbundet til motorviklingen med begge poler. Start kondensatorer kan der måske være spænding på; men der kan man jo så lige kortslutte den, så er den ged barberet.

Ang. måling af afledning: Se højere oppe i svaret.

Mvh.


hvordan kompenserer du så din el-motor fra cos Phi=0.6 til cos Phi >0,83? Fasekompensering. Selv en ganske almindelig strømforsyning til en computer har aktiv fasekompensering efterhånden, hvor en gammel kompressor "nøjes" med en kondensator eller 2.


 

Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis