Hej!
Skal til at lave et nyt udhus, der fungerer som kombineret skur/redskabsrum.
Jeg har besluttet, at:
- Det skal bygges i "bjælkehusstil" (da vi har et bjælkehus).
- Det skal i alt være 10 kvm (2,5x4 m i ydermål). tag med hældning til bagsiden. i alt 2,5 m højt på fronten.
- Det bliver delt i to rum på den lange side, sø der bliveret smalt redskabsrum (ca. 2x5x1 m) og et større skur (2x5x3 m).
- Tag af pap/shingles - svarende til vores hus.
- Ydervægge i 150x23 mm trykimp. planker med fer og not. Gulve tilsvarende dog ikke trykimp.
- Skurdelen skal isoleres med 100 mm isolering.
- Indervægge i krydsfiner og lofter i troldtekt.
Jeg er så kommet i tvivl om, hvor kraftigt bjælkelag, jeg skal starte med, og hvor mange punkter, jeg skal lave i mit punktfundament.
Umiddelbart kunne sekt punkter lyde tilstrækkeligt (hjørner plus et på midten af hver langside). Men jeg tænker, jeg kan vinde lidt på gulvsiden ved at lave 9 punkter (en række med tre ned gennem midten). Det hele afhænger vel også af bjælkedimensionerne under gulvbrædderne.
Er der nogen, der har nogle kloge tanker?