Klikgulve kræver plant gulv før det bliver godt. Når du siger I ikke orker at pille gulvet op, så orker I højst sandsynligt heller ikke dét det kræver at få lavet et ordentligt undergulv. Selvom man ved hvad man laver, er det et hestearbejde af flere omgange, og ved man ikke hvad man har gang i, er det tæt ved umuligt at opnå ønsket resultat.
Når det så er sagt, så er det ikke nødvendigt at gulvet er 100% vandret, før anlægsfladen er i orden - den skal blot være plan/stokret. Dette er dog betydeligt nemmere at opnå med selvnivellerende (det kaldes de... Det er de ikke!) materialer, hvis man sigter efter vandret.
Fodpanelerne af. Dybe lunker kan fyldes med masonit i op til flere lag - tilskåret, så det passer efter hullet, inden man spartler. Ved spartling skal der være en fast, støvfri, hæftende flade at begynde på. Altså skal overfladen præpareres ordentligt. Alle knirkende, løse brædder skal fastgøres, huller skal lukkes overalt - virkelig overalt! Revner, rørgennemføringer, kant rundt langs gulvet. Med skum, fugemasser eller hvad der nu er mest hensigtsmæssigt. Så skal hele molevitten primes - inkl. evt. fastgjorte masonitplader. NU er der klar til spartel! Afhængig af lagtykkelsen kan det være en idé at benytte sig af højdemarkører i plastik, som man i fred og ro kan få tilpasset, så man er klar til rigtigt at give den gas, når først spartlen er rørt op... Det sætter sig forholdsvis hurtigt, selvom det varer noget, inden det tørrer. Pletvis spartling frarådes som sidste afsluttende lag, da det ikke kan flyde helt i 0. Derimod kan det fint lade sig gøre at bygge op af flere lag, så man begynder med de dybeste huller, og gradvist arbejder sig op mod plant - sidste afsluttende lag bør være et heldækkende lag på +2mm.
Hvis det er helt sort snak, eller I bliver trætte bare ved tanken, så bør I kontakte en fagmand. Tolerancerne for klikgulv er nemlig temmelig kritiske, og tåler ikke knæk osv. i fladen. Normalt angiver producenten +/-2mm/2m, men det er at strække det helt til grænsen, og giver sjældent et ret godt resultat. Regn ikke med at skumunderlag osv. kan redde projektet. Det kan det IKKE. Lunker I sidste lag spartel er ikke nødvendigvis en katastrofe - de kan fyldes ud med tykt gulvpap, som er trykstabilt. Sørg for at bruge så lange retholte som muligt, og gerne i flere længder, hvis rummet er f.eks. rektangulært. 2m er ikke langt nok til et gulv på 7m - der skal man op på en 5m. Den giver både bedre overblik og et langt mere retvisende billede af gulvfladen.
Nu er jeg ikke jer... Men bambus gulv i et hus fra 1928? Passer det sammen? Hvis jeg var jer - og planlagde at bo der i en længere årrække, vel at mærke - så ville jeg tage tyren ved hornene, rykke det gamle gulv op, rette bjælkelaget og få lagt et ordentligt massivt gulv i pitch pine, eller også bare en ordentlig kvalitet fyr. Ganske vist er gulvet i sig selv dyrere, men langt mere simpelt og billigt at rette op, samtidig med at i får et originalt kvalitetsprodukt, som passer til huset. Men I er ikke mig, så vær velkomne til at ignorere min mening. Dog vil jeg sige: hvis ikke I vil ende med en hovsaløsning med knirkende og fjedrende gulve, så kommer I til at skulle spendere en hel del, uanset hvilken løsning I vælger. Også tid og kræfter. At ignorere underlaget vil i alle tilfælde være skønne spildte kræfter, og til daglig irritation minut for minut.
Hilsen tømreren der har rettet alt for mange dårlige undergulve.