Ny brændeovn - hvad skal jeg vælge?

Hej Lav-Det-Selv-folk!


Jeg er ret i ny i gør-det-selv-faget og førstegangshusejer. Jeg står og skal have udskiftet min brændeovn, men jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for, hvilken model jeg skal anskaffe mig. Jeg har læst en masse anbefalinger/tests osv. på nettet, men det synes jeg bare, jeg blev mere forvirret af. Jeg er blevet anbefalet Varde Ovne eller Morsø af venner og bekendte. Jeg blev anbefalet en forholdsvis billig Aduro-brændeovn af en sælger i et pejsecenter, men jeg er nok bare lidt bange for at købe for ''billigt'' eller noget forkert, selvom jeg også har læst godt om Aduro og synes, de har mange fine designs. 

Brændeovnen står i sammenhængende stue/spisestue der er små 30 m2 og skal fungere som primær varmekilde i det rum. Den skal ikke opvarme resten af huset og står heller ikke placeret, så den kan det. Muligvis ville den kunne varme fra stue/spisestue ud i den tilstødende gang og køkken (rummene ligger i forlængelse af hinanden), og disse rum er sammenlagt ca. 50m2. Så jeg har kig på nogle af de små ovne.

Mit budget er maks. 15.000. Jeg kan bedst lide de runde ovne, men hvis den rigtige model er firkantet, så er den selvfølgelig det. 


På forhånd tak for hjælpen og god dag til jer alle!

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Vi købte en Aduro 9 sidste år, og den er virkelig god. Den står i vores stue som er 42 m2, det er midt i huset så den varmer også de tilstødende rum. Virkelig en dejlig ovn, og så er det fedt at der er ruder i siderne også. Så den kan varmt anbefales. Der er 4 steder at justere luft, de 3 steder får vores altid max luft, og vi bruger dermed kun primær spjældet, som endda er semi-automatisk. Så med andre ord er det meget nemt at styre luft. 

Hej. Vi fik monteret en Viking ovn sidste år og er egentlig rigtig glad for den. Men jeg ville aldrig igen vælge en ovn med buet låge, da den er praktisk talt umulig at rette hvis der er de mindste utætheder i lukningen. Bare et indspark her fra  

Jeg skiftede sidste sommer vores gamle udtjente brændeovn til en Varde Aura 1, som blev købt i Jem&Fix for ca. 5000,- så den ligger i den lave prisklasse. Vi har aldrig fortrudt købet, den er nem at rengøre og vedligeholde og opvarmer nemt vores 120 kvm loftrum som i samme omgang blev inddraget til beboelse.


Med venlig hilsen,
Mads Jensen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis