Støbe buet overligger

Jeg skal udskifte en muret overligger i en portåbning, formen buer op, for at give mere plads til traktoren.

Er fremgangsmåden: lav en "buet" forskalling i krydsfiner, placer 2 stk 16/18mm armeringsjern nederst i formen, og fylde op med beton + vibrere?


Hvad kan dog gå galt?   


 

Jeg skal udskifte en muret overligger i en... Vis hele indlægget
17 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

For at kunne designe din bue, skal du forstå hvordan den virker og ikke mindst hvordan armeringen virker - de råd du har fået i denne tråd kan du ikke bruge til noget!

En bue konstruktion er ret kompliceret og nu kender vi jo ikke belastningen. En buekonstruktion er i princippet ikke påvirket af trækkræfter, men virker derimod som 2 søjler. Det er derfor man kan lave det med uarmeret murværk, uden at trækkræfter i undersiden flår mørtlen fra hinanden. Det kræver dog at der kommer buevirkning i systemet, hvilket vil sige at alle de ydre påvirkninger, skal kunne optages ved hydrostatisk tryk inde i buen, og derigennem føre lasterne til vederlag. Det betyder at der er specifikke krav til geometrien af buen for enhver given belastning. Fordi dette hydrostatiske tryk har en vinkel forskelligt fra vandret og lodret, vil den genere laster i disse retninger i vederlaget. Det betyder at buen vil trykke vandret på eksisterende murværk hvor den ligger af, og det skal det selvfølgelig være stærkt nok til at modstå.

Hvis du følger råd givet i denne tråd og lægge armering i undersiden for at få en bjælkeeffekt, så skal du overveje følgende

- Armering bliver assymetrisk - bæreevnen og stivhed vil variere langs bjælken.
- Forankring af armering ved overgange fra underside til overside
- Forankring i vederlag
- Design for lokale brudfigurer fra betontryk hvor 2 armeringsjern med forskellige hældning krydser hinanden
-  Forskydningsarmering i form af bøjler langs bjælkeaksen.



 Certificeret Statiker

Hej "Ingeniør" - det er noget af en påstand at fyre af. Den beretning som du kommer med er ikke for "lægmand".

Som jeg læser problemstikken, så er det en muret hvælvet bue, som skal udskiftes med en ny bue som støbes på stedet. Denne nye bue vil som tidligere komme til at sidde "indspændt", således at den egentlig ikke behøver nogen armering. Selvfølgelig skal du lægge armering i, og jeg vil foreslå dig en kombination af dine egne 2 skitser øverst i indlægget.

Noget helt andet er en overligger som ligger frit, og skal belastes. Den skal beregnes rigtigt. 


Søren O
Søren O skrev den 10-09-2017 14:05:58

Hej "Ingeniør" - det er noget af en påstand at fyre af. Den beretning som du kommer med er ikke for "lægmand".

Som jeg læser problemstikken, så er det en muret hvælvet bue, som skal udskiftes med en ny bue som støbes på stedet. Denne nye bue vil som tidligere komme til at sidde "indspændt", således at den egentlig ikke behøver nogen armering. Selvfølgelig skal du lægge armering i, og jeg vil foreslå dig en kombination af dine egne 2 skitser øverst i indlægget.

Noget helt andet er en overligger som ligger frit, og skal belastes. Den skal beregnes rigtigt. 

 Ved ikke hvad det er for en påstand der henvises til, men jeg påstår ingen steder at det skulle være for lægmand. Det er svært at beskrive statiske problemer uden at gøre det for teknisk. Kig på dit eget indlæg; konteksten "indspændt" har en helt anden betydning end den du fremhæver. En indspændt kontruktion betyder at den er forankret for overførsel af momentbelastninger, og det vil du aldrig kunne opnå med nærværende udformning.

Det kan da godt være at du ved at udskifte materialet med en beton, opnår den geometri i systemet som giver den ønskede buevirkning - det kan også være du ikke gør, og så styrter din gavl sammen. Min pointe er -pas nu på, og lad være at tage de råd du har fået her for gode varer, for ingen i dette forum kan fortælle dig hvordan din bjælke opfører sig når du fjerner forskallingen!


 Certificeret Statiker

-> Ingeniør

Buen vil have 10m mur til begge sider, derfor antager vi at der ikke er noget problem angående de horisontale kræfter.
Buen skal holde 2 spær, med ca. 1,2m mellem hvert spær. Spærret er 6m, og taget er ståltag.

Hvad er så den optimale placering af armering i ovennævnte bue/overligger?

...støbes på jorden, løftes op med frontlæsser, og kommer til af veje ca. 800kg 



 

Når det er sådan en konstruktion ville jeg nok have foretrukket en genopbygning af den oprindelige murede overligger. Men det er jo kun en praktiker som kommer med sin lægmands mening.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce

Jeg har overvejet det, men den bliver også tung, derfor skal der en solid understøtning til i den nødvendige højde, så jeg tænkte: en betonoverligger! den er hurtigt overstået, men åbenbart ikke for lægmand.


 

Nja det kan gøres indviklet  Men man har da støbt overliggere, og lavet buegange før både beton og ingeniørfaget blev opfundet, f.eks. ækvadukter i det gamle rom og masser af store kirkebyggerier.  Jeg har lavet sådan en buet overligger i min stue, med 1/2 sten på kant. Den er vel ca. 2,50 m bred og bærer bjælkelaget i et gammelt hus fra 1916. Der blev skåret 2 krydsfinerplader som var ca. 200 mm høje i siderne, og så med afstandstykker så de passede i bredden. Det blev understøttet i i begge sider med et par bjælker der stod ned på gulvet. Det blev ellers holdt på plads imod væltning af et par gode skruetvinger. En kammerat der er murer skulle hjælpe. Hans første kommentar var: " Det ka ikke holde" så nævnte jeg de oven for nævnte, hvorefter han var hjemme for at kigge i sine bøger fra teknisk skole. Så blev han overbevist. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis